Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Er kommanditselskab velegnet for mig?

Et kommanditselskab kan være en god selskabsform, hvis man er to investorer, og den ene investor kun lægger penge, mens den anden både lægger penge og al arbejdskraften. Foto: Colourbox

Er kommanditselskab velegnet for mig?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hej Brevkasse.

Jeg er i gang med et projekt, der går ud på først at udvikle og dernæst sælge et produkt til medicinalindustrien. Jeg har fundet en god investor, som gerne vil starte et selskab op sammen med mig, men på den måde, at investoren så at sige bare er pengemand, og jeg driver selskabet.

Jeg har læst, at man med fordel kan anvende K/S formen. Hvad kan du fortælle mig om denne selskabsform?

Svar

Det, du omtaler, er det såkaldte kommanditselskab, forkortet K/S. Denne selskabsform kendetegnes ved at have to slags selskabsdeltagere, en komplementar og kommanditist.

Der er altid mindst en af hver i et kommanditselskab. Forskellen på de to deltagere er hovedsageligt hæftelsen over for selskabet. Det er en meget fri og fleksibel selskabsform og kan konkret være fornuftig at anvende frem for de mere kendte former.

Komplementaren hæfter personligt for krav rettet mod selskabet. Det vil altså sige, at gæld, som selskabet har forpligtet sig til, i sidste ende skal betales af komplementaren, hvis selskabet ikke selv kan betale.

Oftest vil komplementaren eje en mindre del af selskabet og være den person, der lægger arbejdsindsatsen i selskabet. Det er sædvanligt, at komplementaren er ansat som direktør.

Kommanditisten hæfter begrænset for den indskudte del. Der er ikke noget krav om, at kommanditisten skal have indbetalt hele sin indskudte selskabskapital fra start. Der kan derfor være tale om, at kommanditisten blot har indbetalt halvdelen af sit samlede indskud og derefter skylder selskabet for den anden halvdel.

Hvis selskabets økonomi kræver det, kan man kræve resten af indskuddet indbetalt. Kommanditisten er således oftest investoren, som ikke deltager aktivt i selskabets daglige drift, men som ejer den største del og blot bruger selskabet som en investering.

Fordelen ved denne selskabsform er netop det tilfælde, hvor man som jer er en aktiv og en passiv selskabsdeltager, som bidrager med henholdsvis arbejdskraften og kapitalen/kreditværdighed.

Man stifter et K/S blot ved at aftale stiftelsen og anmelde selskabet til CVR-registeret. Der er ingen formkrav, men typisk vil det foregå ved, at parterne indgår en skriftlig aftale om selskabets virke.

Selskabsformen er heller ikke lovreguleret, så det er parternes indbyrdes aftaler, der udgør grundlaget for den måde, selskabet fungerer på. Dette kender man også fra interessentskaber.

Vil du oprette et K/S, er det en god idé at søge advokatbistand.

Morten Pape

Advokaterne Jannik Haahr Antonsen (t.v.) og Lars Langhoff svarer på erhvervsretlige spørgsmål, der kan sendes til Codex Advokater, Vitus Berings Plads 5, 8600 Horsens. Helst bør man dog benytte jha@codexlaw.dk.