En ægte fæstningspige er død


En ægte fæstningspige er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigrid Bøje Christiansen, Fredericia, er død, 96 år. Erik Tranholm skriver mindeord på vegne af familien:

En ildsjæl er gået bort: Sigrid Bøje Christiansen sov stille ind i sit hjem i Fredericia, mandag morgen, den 9. juli 2018.

Sigrid var enebarn - født i Oldenborggade som ægte fæstningspige. Sammen med forældrene Elisabeth og Kristian Jensen, der var ved Statsbanerne, boede de i mange år på Anders Billes Vej. Efter skoletiden blev Sigrid uddannet indenfor kontorfaget, og arbejdede i boghandel og senere som bogholder hos Gabriel.

I 1948 blev hun gift med Erik Bøje Christiansen og sammen fik de fire børn. Erik arbejdede på Superfos, og en lille lejlighed i Falstersgade dannede rammen om familielivet. Det var her - og senere på Rahbeksvej og endelig på Lathyrusvej - Sigrid var (hjemmegående) mor til fire.

Da børnene var fløjet fra reden genoptog Sigrid arbejdslivet først på Rørindustrien og senere et mangeårigt virke som bogholder hos Malernes Andelsforretning.

Sammen med sin Erik kom Sigrid tidligt ind i FDF 1. Kreds. Her blev samlingspunktet bl.a. sommerlejren Daneborg ved Juelsminde, hvor hele familien tilbragte mange uger sammen som tante, fører, drenge og tantebørn. FDF og senere FDF/FPF blev en meget stor del af familiens liv - i større og mindre omfang. Og det var også her familien i 70'erne hentede svigersønner til pigerne.

Sigrids engagement i FDF og FDF/FPF var uovertruffent og sjældent. I sykredsen i FDF 1. Kreds. Hun var blandt initiativtagerne, da man på Søndermarken i 1965 startede en FPF-kreds: FPF Søndermarken. Her ligger - og herfra går - Sigrids livsværk.

Som kredsleder i kredsen og senere som formand. Som distriktsleder i FDF/FPF Lillebælt distrikt. Som FDF/FPFs repræsentant gennem 40 år i Samrådet i Fredericia, hvor hun sad, til hun fyldte 90 år. Og som medlem af Hannerup Kirkes menighedsråd gennem 12 år.

Sigrids store engagement viste sig også som skaber og initiativtager til store projekter: Søndermarkens kredshus "Kernen", der i dag stadig er rammen for FDF Søndermarken og sejlskibet "Mytilus", der i mange år var rammen om sejladsarbejdet i FDF/FPF.

Da Sigrid stoppede i kredsen blev hun udnævnt til Æresmedlem i FDF Søndermarken.

Hendes mand Erik døde i 2004 og Sigrid valgte da at sælge huset for at slutte hvor hun startede sit mangeårige virke i Fredericia - på Anders Billes Vej. Og naturligvis trådte hun - i en alder af over 90 år ind i Boligselskabets bestyrelse.

Gennem det sidste års tid er kræfterne svundet gradvis. Hun nåede i maj at fejre sin 96 års fødselsdag - med kaffe og kage. Og chokolade.

Sigrid var gennem de mange år det samlende midtpunkt for sin store familie - og for alt det hun har været engageret i - indtil kræfterne svigtede. Nu ville hun hjem til Gud.

Men selvom du nu er taget afsted Sigrid, går solen ikke ned over din ihærdige indsats, dit utrættelige og til tider lidt stædige og vedholdende engagement - og din kærlighed til os alle.

Æret være Sigrids minde. Tram

En ægte fæstningspige er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce