Pas på! Æggebomberne kommer

Gulerodsfluen er lille, men kravler her rundt på jorden over en gulerod, der allerede er ødelagt af dens afkom. Foto: Grøn Kommunikation

Pas på! Æggebomberne kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dræbersneglene er ikke alene - nu kommer æggebomberne, skriver avisen Danmarks haveekspert Lars Lund.

Larver: Dræbersneglen er ikke den eneste, der vil have andel af det, du dyrker. En lang række insekter ser din have som en ren fødestue, Med et godt forsvar kan du måske forhindre, at de betragter dine afgrøder som kuvøser og maddepoter.

Det er bare så dejligt, når man hen på sommeren kan trække lækre saftige gulerødder op. Ja, lige indtil man så opdager, at de første, rødgule rødder, man skal til at sætte tænderne i, er angrebet af larver. Så er det bare øv og øv og endnu engang øv.

Det er gulerodsfluen, der har lagt sine æg mellem de spæde rødder, og det synlige resultat er herefter blevet til udklækkede æg, der nu som små larver gnasker rundt og laver minegange i rødderne, så de er helt uspiselige, blandt andet fordi de får en bitter smag.

Problemet er også stort i den økologiske del af gartnerierhvervet, så man har i årevis lavet forskellige forsøg på at bekæmpe den ødelæggende flues værk.

Fem råd til at undgå orm i dine gulerødder
1. Så sommergulerødder tidligt i april. Så er de udviklet, inden første generation af fluer gør skade. Det må du huske næste år.

2. Så vintergulerødder i starten af juni. Dæk dem sidst i juni med insektnet og holde nettet på, indtil de skal høstes.

3. Uanset om du vælger sommer eller vintergulerødder, så dæk rodhalsen på dine gulerødder med græsafklip eller jord.

4. Gulerodsfluen er en dårlig flyver. Den kan ikke forcere et 60 cm høj hegn.

5. Husk sædskifte. Lad der gå fire år, inden du igen sår skærmplanter som gulerødder i samme jord.
Et rigtig træls syn, når man trækker den første gulerod op og opdager, at den har været fødestue for gulerodsfluens larve. Foto: Grøn Kommunikation 
Et rigtig træls syn, når man trækker den første gulerod op og opdager, at den har været fødestue for gulerodsfluens larve. Foto: Grøn Kommunikation 

Så tidligt eller sent

Fluen har to generationer, ja, i nogle år tilmed tre.

Første gang flyver de i slutningen af maj og begyndelsen af juni.

Anden generation flyver i juli og et stykke ind i september.

Skaderne ved første generation er ikke så slemme, men giver dog afgrøderne en dårlig rodudvikling - så meget, at nogle af dem visner. Ved anden generation er skaderne langt værre. Larverne laver små gange i rødderne, og de angrebne steder smager ikke godt.

Larver på menuen. Gulerodsbedet rummede mange forskellige larver, der hver især ville have deres del af kagen. Gulerodsfluens larve er den lyse larve ude i kanten af tallerkenen. Foto: Grøn Kommunikation
Larver på menuen. Gulerodsbedet rummede mange forskellige larver, der hver især ville have deres del af kagen. Gulerodsfluens larve er den lyse larve ude i kanten af tallerkenen. Foto: Grøn Kommunikation

Hurtig udvikling

Gulerodsfluen lægger sine æg tæt ved jordoverfladen og tæt på selve planten.

Æggene klækker hurtigt, så allerede efter en uge eller to er der larver, der straks går i gang med at gnave. De bliver større og federe, og når de er store nok, går de længere ned i jorden, hvor de forpupper sig.

Sidst i juli er de klar til at flyve og lægge æg.

Æblerne dratter ned, før de modner. Det er et lille trick, som får larvene til at falde med ned, hvor de så forpupper sig i jorden. Fjern derfor straks nedfalden frugt. Foto: Grøn Kommunikation
Æblerne dratter ned, før de modner. Det er et lille trick, som får larvene til at falde med ned, hvor de så forpupper sig i jorden. Fjern derfor straks nedfalden frugt. Foto: Grøn Kommunikation

Vissen persille

Det er ikke kun gulerødderne, det går ud over. Det kan også gå ud over andre skærmplanter som persille, pastinak, selleri, rodpersille og dild. Ved første angreb vil du se noget af din persille eller dine gulerødder visne.

Angreb af fluen kan undgås ved at have et insektnet over gulerødderne. Da den ene generation afløser den anden, skal du regne med at have net over frem til lidt ind i september. Gulerodsfluen flyver ikke ret højt, så du kan også forhindre dens angreb ved at sætte et net op som et hegn. Du skal regne med et hegn på ca. 60 cm i højden.

Orm er sikkert fyldt med proteiner, men ormene må nu godt holde sig væk fra æblerne. Foto: Grøn Kommunikation
Orm er sikkert fyldt med proteiner, men ormene må nu godt holde sig væk fra æblerne. Foto: Grøn Kommunikation

Forvirrende lugt

I gartnerierhvervet har man forsøgt at snyde fluen med lugte, der ikke er som skærmblomsternes lugt. Især har forsøg med løgolie givet et godt resultat.

Løgolie lugter så stærkt, at får du det på tøjet, er det ret vanskeligt at få lugten af igen. Man kan også sætte løg mellem gulerødder og persille, hvilket forvirrer gulerodsfluen, men virker langt fra effektivt nok.

Kalkning af stammer på æbletræer er en meget gammel tradition, der holder utøj væk. Metoden anvendes stadig i økologiske kredse. Især er metoden anvendt i det nordlige Tyskland.  I det sydlige kalker man også stammer, for at barken ikke sprænges i overgangen fra frost til varme. Foto: Grøn Kommunikation
Kalkning af stammer på æbletræer er en meget gammel tradition, der holder utøj væk. Metoden anvendes stadig i økologiske kredse. Især er metoden anvendt i det nordlige Tyskland.  I det sydlige kalker man også stammer, for at barken ikke sprænges i overgangen fra frost til varme. Foto: Grøn Kommunikation

Maddikker i jordbær

Pletvingefluen er et helt nyt skadedyr. Målet for den er bær, både de vilde og de dyrkede. Pletvingefluen kom til det sydlige Europa i 2008 og har siden spredt sig nordpå, så den nu også er i Danmark.

Det er især i jordbær, man har set skader, men man kan roligt regne med, at det er alle typer bær, der angribes. I jordbær ses skaderne først som små indsunkne områder. Undersøger man området nærmere, vil der kunne findes små, hvide maddikker. Ved at skære jordbær i mindre stykker og mase dem en smule og herefter lægge dem i en sukkervandsopløsning i 20 minutter, kan man tjekke, om der er tale om flere angreb. Er der det, vil larverne bevæge sig ud af bærret og være synlige.

Den bedste måde af undgå de hvide maddiker i bær er at plukke dem, inden de er overmodne og holde en god hygiejne. Det gør man ved at fjerne alle bær, der viser tegn på råd.

Også disse æbler er næsten uspiselige. Det er æbleviklerens larve, der har været på spil. Foto: Grøn Kommunikation
Også disse æbler er næsten uspiselige. Det er æbleviklerens larve, der har været på spil. Foto: Grøn Kommunikation

Angreb i æbler

Æblebladhvepsen og æblevikleren laver begge huller i æblerne. Æblebladhvepsen lægger sine æg i æbleblomsterne, når æbletræerne blomstrer. Det er altså lige nu.

Når larven klækker æder den sig ind i de små æbler. I det lille hul der opstår, kan man se en brun, klæbrig masse. Mange æbler falder til jorden, før de er modne, og æbler, der når at udvikle sig, vil have lange ar på huden, der kan minde om en larve, men som er larvens gange. Når larven har fået det, den synes er nok, går den ud af æblet og falder til jorden. Her graver den sig 5-10 cm ned. Næste forår er den flyvefærdig. Det er især de sorter, der blomstrer tidligt, der angribes. Er man meget plaget, skal man måske vælge en anden sort, der blomstrer senere. Især Discovery er ofte angrebet.

Mejser er altid på jagt efter larverne, og høns og fugle kan kradse larverne op. I økologisk avl bruger man et middel kaldet Spruzit, men det virker kun, når larven lige er udklækket. Det betyder, at man jævnligt må tjekke blomsterne med et mikroskop.

Jordbær og anden blød frugt bliver i disse år angrebet af en lille mide. Det er ikke sikkert, du opdager det, når du gnasker de lækre bær i dig, og så er det jo fint nok, men nogle gange er angrebene så store, at man mister appetitten. Foto: Grøn Kommunikation      
Jordbær og anden blød frugt bliver i disse år angrebet af en lille mide. Det er ikke sikkert, du opdager det, når du gnasker de lækre bær i dig, og så er det jo fint nok, men nogle gange er angrebene så store, at man mister appetitten. Foto: Grøn Kommunikation      

Mest irriterende

Æblevikleren er en kerneæder. Det er en lille brun sommerfugl, og den sætter sit angreb ind lidt senere. Den lægger sine æg på blade eller de små endnu ikke helt udviklede frugter. Temperaturen skal helst være over 15 grader.

To uger efter klækker æggene, og de små larver borer sig så ind i frugten med det formål at nå frem til kernerne. Efter en måneds gnaveri forlader den æblet og gemmer sig i barkrevner.

Kalk der dræber

Kalkning af træer er en gammel metode, der har været anvendt til bekæmpelse af larverne. Kalken er ætsende og trænger ind i sprækker og angriber larverne.

Feromonfælder vil kunne fange nogle af de flyvende hanner, der leder efter en partner som de kan parre sig med. Forebyggelse sker ved at straks samle alle nedfaldne frugter op og skille sig af med dem. Ofte kan der være larver i dem. Ser man huller på æblerne, der hænger på træerne, er det også en god idé at forebygge ved at plukke de beskadigede æbler.

Pas på! Æggebomberne kommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce