Nu skulle det være slut


Nu skulle det være slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddrag af første kapitel i Kristen Østergaard Madsens bog "Du kan vælge - flasken eller familien".

Det var den værste dag i Idas liv. Hun havde været med til at sende sin mand, Kristen, i alkoholafvænning. Vel at mærke uden at han selv var med til at træffe beslutningen. Efter 25 år med for mange bajere skulle det være slut.

Beslutningen var taget i et sommerhus, hvor hun var samlet med de tre sønner, svigerdøtre, nogle af familiens nærmeste og en misbrugskonsulent. De havde besluttet, at de ville presse Kristen til at lade sig indlægge på et behandlingshjem for misbrugere.

Nu sad Ida i bilen sammen med Teddy, den mellemste søn. De var på vej hjem til Kristen. Hun havde det forfærdeligt. Var nervøs for, hvordan Kristen ville reagere, når de troppede op hjemme i deres stue, hvor hun vidste, at han lå på sofaen og så golf.

Kristen ville få et valg, der ikke rigtig var noget valg. Han kunne vælge mellem bajerne og børn, børnebørn og Ida. Hvis han valgte bajerne, ville han ikke se sin familie mere.

Teddy følte sig også hårdt presset. Det var de længste kilometer, han havde kørt i sit liv. Det tog 15 minutter og ti cigaretter at køre fra sommerhuset til hjemmet i Grindsted. Tænk sig at skulle sige til sin far, at han skulle stoppe med at drikke, og at han ikke ville se sine børn og børnebørn mere, hvis han ikke stoppede. Den far, som han havde delt så mange stunder og glæder med.

Men han og brødrene var enige om, at de ikke havde noget valg. Deres fars drikkeri var blevet alt for voldsomt. Han startede om morgenen og drak hele dagen, indtil han var hjemme fra arbejde. Det gik ikke kun ud over ham selv. Det gik ud over familien. Det kunne ingen af dem holde til mere.

Da de nåede frem til boligen i Grindsted, steg de alle ud af bilerne. Ida og Teddy og Teddys kæreste. Den yngste søn Allan og hans kæreste, den ældste søn Brian og hans kone Jane. Idas kusine Lene og hendes mand Bent, Idas lillebror Søren Peter og Birthe - en ven af huset. De havde aftalt i hvilken rækkefølge, de skulle gå ind i huset. Ida havde bedt om at gå først, for hun vidste, at han lå på sofaen kun iført underbukser.

Da Ida kom ind i stuen, bad hun Kristen om at tage et par bukser på, for der kom gæster.

"Hvem?!?", spurgte en forundret Kristen.

"Børnene og nogle venner", svarede Ida.

Kristen undrede sig. Klokken nærmede sig 23. Hvorfor kom de nu?!?

(...)

Breve til Kristen

Alle følte sig ubehageligt til mode. De vidste næsten ikke, hvad de skulle gøre ved sig selv. Brian tog ordet. Han fortalte, at han sammen med Teddy og Allan havde kontaktet et behandlingshjem for misbrugere, for de syntes, det var blevet for meget med deres fars drikkeri. Det skulle stoppe, for ellers ville det gå ud over familien.

Brian syntes, det var mere end hårdt at tage ordet. At være med i en rundkreds omkring sin far og nærmest tage hans liv ud af hans hænder.

Kristen fik at vide, at han bare skulle lytte, for de havde noget, de ville sige til ham. Men det var ikke svært for Kristen at tie. Han var lamslået og sagde ikke et kvidder. Hvad havde de alle sammen gang i?

Det var aftalt, at de hver især skulle læse et brev op, som de havde skrevet til Kristen. Alle breve var bygget op på samme måde. De skulle først fortælle om en god oplevelse med Kristen og derefter om en dårlig. De begyndte én efter én af læse op for Kristen. Allan havde svært ved at læse sin tekst. For nok var han gal på sin far, fordi han drak for meget. Bare ved tanken om alle de gange han var sendt i Netto for at hente en kasse øl, fordi hans far ikke længere ville vise sig i supermarkederne. Men uanset hvad - han elskede jo også sin far. Han stemme bævede, da han læste op.

(...)

 

Ultimatum

De sluttede alle af med at sige, at hvis Kristen ikke gik i behandling, ville de ikke se ham mere. Ida sluttede af med at sige, at hvis Kristen ikke gik i behandling, ville hun skilles. Hun havde det forfærdeligt, da hun skulle sige ordene, for inderst inde var hun slet ikke klar til at blive skilt, men hun havde ladet sig overbevise om, at det var det bedste, at Kristen kom i behandling. Det kunne jo ikke blive ved.

Kristen sagde ikke noget. Han lyttede kun og sagde tak, når de havde læst en tekst op, men da svigerdatteren Jane sluttede sin tale, var det som om, han fik en hammer i hovedet.

Hun sluttede sit brev med disse ord: "Hvis du ikke går i behandling, Kristen, ser du ikke dine børnebørn mere".

Ikke se børnebørnene mere?! De var hans ét og alt.

Da de var færdige med at læse op, reagerede Kristen. Nu kom paraderne op. Så slemt var det altså ikke.

(...)

Han gik med i vrede

Til sidst overgav Kristen sig - men i vrede.

- Jer er jeg ligeglad med jer, sagde han rasende til de tre sønner og tilføjede:

- Det her gør jeg for mine børnebørn.

Da han rejste sig og gik ud på badeværelset, blev sønnen Allan for alvor nervøs. Måske ville hans far gå ud og tage livet af sig. Brian havde aldrig set sin far så gal før.

(...)

Kristen satte sig ind i Erik Zinks bil, og de kørte mod Møllen.

Ida, sønnerne og de andre stod tilbage. Dybt rystede og udmattede. Ida var helt smadret og græd. Hvordan ville det nu gå? Hvordan ville Kristen reagere, når han kom til Møllen? Hvordan ville han reagere over for Ida og sønnerne, når de mødtes næste gang?

Nu skulle det være slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce