Interview med Salman Rushdie: - Vi regeres af tegneseriefigurer

- Hvis man har et liberalt progressivt sindelag, ved man, at valget af Donald Trump er lig med dårlige nyheder, og det har vist sig at være værre nyheder, end nogen ventede, siger Salman Rushdie i et interview med avisen Danmark. Her ses Rushdie på Heartland Festival ved Egeskov Slot for et par uger siden. Foto: Michael Bager

Interview med Salman Rushdie: - Vi regeres af tegneseriefigurer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For nylig gæstede forfatteren Salman Rushdie Danmark, og han lagde ikke fingrene imellem, da talen faldt på situationen i USA. Landets leder er en tegneseriefigur, der blev bragt til magten af den yderste højrefløjs racisme og kvindehad.

- Han er et symbolmål, forklarer betjenten, der er i civil, mens hans ser hen på sin makker, der bevogter trappen.

Jeg står foran bagindgangen til Egeskov Slot på Fyn og venter på at komme i en nøje minutudmålt audiens hos den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie. Foran slottets hovedindgang står endnu to betjente i fuld uniform og med maskingeværer hængende over skulderen. Rushdie har bedt om, at man anlægger et såkaldt "lavt sikkerhedsniveau", fortæller den første betjent: "Ellers ville vi være 60 mand på i fire dage".

Og måske er tingene så småt ved at ændre sig for forfatteren, der blev verdenskendt for romanen "De sataniske vers".

Den kostede ham en fatwa i 1989 udstedt af Irans daværende leder, ayatollah Khomeini. Fatwaen blev dog ophævet igen i 1998, og nu kan Rushdie færdes uden sikkerhedsfolk i hjembyen New York. I et amerikansk interview fortalte han for nylig, hvordan det var at tage undergrundsbanen alene for første gang - helt alene.

Der findes en ung generation i USA lige nu, som bliver tvunget til at blive voksne meget hurtigt - og som er meget idealistisk. Denne generation ser på det, der sker med skræk og rædsel.
Salman Rushdie
5 om Salman Rushdie
1) Født i Mumbai i 1947.2) Debuterede med romanen "Grimus" i 1975.

3) Brød igennem med romanen "Midnatsbørn" i 1981.

4) Blev slået til ridder i 2007.

5) Udgav i 2012 bogen "Joseph Anton" om sin tid under jorden efter fatwaen i 1989.

Ingen undslipper fortiden

Inden for på Egeskov Slot tager forfatteren imod i vældig afslappet stil. Han er tydeligvis i hopla og slet ikke træt af de mange interviews, han har gennemført i løbet af dagen.

Talen falder hurtigt på den nye roman "Det gyldne hus", der foregår delvist i New York, delvist i Indien. En hemmelighedsfuld familie dukker op i den amerikanske metropol og flytter ind i et pragtfuldt palæ. Faderen, der kalder sig selv Nero Golden, kan dog ikke undslippe sine fortidsspøgelser, og tragedierne begynder at erodere familiefundamentet lidt efter lidt.

"Det gyldne hus" er med sin realisme et skridt væk fra den magiske eventyrstil, Rushdie plejer at bevæge sig indenfor.

- Jeg følte, at jeg havde gjort det andet nok, forklarer han og fortsætter:

- Efter jeg færdiggjorde min forrige roman "To år, otte måneder og otteogtyve nætter", der var en slags "1001-nats"-fantasi i New York, vidste jeg, at jeg ikke ville gå videre ned af den vej. Jeg havde lyst til at lave en anden slags New Yorker-roman - en socialroman.

Den aldrende Nero, der er bogens omdrejningspunkt, drives af trangen til magt. Han styrer sine tre sønner med hård hånd og kræver ubetinget loyalitet af sin kreds, men hvem er han inderst inde?

- En, der kalder sig selv Nero Golden, laver en slags statement. Han vifter med sin ondskab, og siger: "Hvad vil du gøre ved det?" Jeg ville have, at han skulle være sorgløs pga. sin magt. Han stammer fra Indien, men han er flygtet med sin familie på grund af en hændelse i fortiden, der ender med at indhente dem. Det er den gamle sandhed om, at man ikke kan undslippe sin skæbne. På den måde trækker romanen spor til den græske tragedie, hvor man allerede ved, hvad der kommer til at ske fra begyndelsen. Skæbnen er uundgåelig, siger Salman Rushdie.

Bekymrende

"Det gyldne hus" foregår i en ikke så fjern fortid, der indhegnes af to skelsættende begivenheder.

- Valget af Barack Obama som præsident i 2008 var for mange amerikanere et øjeblik, der rummede stor optimisme, mens valget af Donald Trump otte år senere var antitesen, så at have de to øjeblikke til at indramme romanen var meget tiltalende, forklarer Salman Rushdie, der med sin roman også skriver historien om samtidens USA - et USA, der er er i krise.

- Ja, det er værre, end nogen kunne have forestillet sig, siger forfatteren.

- Hvis man har et liberalt progressivt sindelag, ved man, at valget af Donald Trump er lig med dårlige nyheder, og det har vist sig at være værre nyheder, end nogen ventede, men jeg er ikke enig med dem, der siger, at Amerika er blevet et tyranni eller despoti, for jeg ved faktisk noget om lande, der er tyrannier eller despotier, og det er Amerika slet ikke, men mange af de ting, der sker, er bekymrende. Der er et angreb på pressen og dermed på det første forfatningstillæg, der handler om ytringsfrihed og pressefrihed. Det er mærkeligt, at det andet forfatningstillæg, der handler om ens ret til at bære våben, synes at være helligt og ukrænkeligt, mens det åbenbart ikke gælder det første forfatningstillæg, og så er der en afsmag for hele retsstatsprincippet, fortæller Rushdie.

- Hvordan?

- Jo, Trump og hele hans administration mener, at loven skal gøre, som de befaler snarere end at være uafhængig, men indtil videre fortsætter pressen med at virke på heroisk vis. Den har ikke overgivet sig, og domstolene har også opført sig godt. I dette øjeblik kan man ikke sige, at systemet er knækket, men presset øges.

Trump er en tegneseriefigur

Donald Trump nævnes ikke ved navn i Rushdies nye værk. Det gør til gengæld hans alias, Jokeren, der som Trump er forretningsmand og stiller op til præsidentvalget, men al logik synes suspenderet. Som romanen forklarer det: "...folk støttede ham, fordi han var sindssyg, ikke på trods af det".

- Jeg ville ikke have, at ordet "Trump" skulle være i bogen, så jeg valgte Jokeren i stedet, forklarer Salman Rushdie og fortsætter:

- Jokeren er der også for at understrege en satirisk pointe. Romanen, der er næsten helt realistisk, prøver at sige, at vi individuelt set lever vores liv i en reel verden, men når vi når magtens niveau, opdager vi, at vi bliver ledet af grotesker - af tegneseriefigurer.

Men hvad banede vejen for, at denne tegneserieskikkelse kunne lede verdens største nation? Rushdies stemme bliver pludselig meget alvorlig:

- En afgørende faktor er racisme. Det yderste højre i USA blev styrket af at have en sort præsident i otte år, og de hadede det. De fik en styrke, ingen havde regnet med. En anden faktor var det store had til Hillary Clinton. Det undervurderede vi. Endnu en forklaring kan være mange amerikaneres dårlige uddannelsesniveau. En undersøgelse af republikanske vælgere viste for nylig, at et flertal af dem mente, at universiteter er dårlige for USA. Der findes også en tung kulturfjendskhed, som Donald Trump er legemliggørelsen af. Jeg tvivler på, at han har læst en bog. Jeg tvivler faktisk på, at han har læst de bøger, han selv har skrevet.

Forfatteren rykker sig længere ud på stolen. Det er tydeligt, at vi nærmer os noget af kernen i hans tanker om USA. Han fortsætter:

- Der er også andre grunde til, at Donald Trump blev valgt - grunde, der er helt rimelige og reelle. En del af befolkningen har haft økonomiske problemer. De led, og ingen bemærkede det. Ingen gad lytte. Det skabte et mishag over for landets ledelse, og det gjorde det muligt for Trump at kalde den forrige regering for "elitær" og sig selv "anti-elitær". Han brandede sig selv som folkets mand.

Skaden er dyb

Salman Rushdie mener, at især én gruppe af amerikanere kan ændre den politiske situation:

- Der findes en ung generation i USA lige nu, som bliver tvunget til at blive voksne meget hurtigt - og som er meget idealistisk. Denne generation ser på det, der sker med skræk og rædsel. Mange har kun lige fået stemmeret, og det store spørgsmål er, om de vil bruge den. Ofte er det nemlig sådan, at førstegangsvælgerne slet ikke dukker op ved stemmeurnerne på valgdagen. Det gjorde de for eksempel ikke ved valget i november 2016.

Forfatteren ser lidt tøvende ud et øjeblik:

- Jeg er ikke helt pessimistisk, når det gælder USA. Mit gæt er - og jeg kan tage fejl, for jeg troede også, at Hillary ville vinde - mit gæt er, at det, vi oplever nu, er en abnorm hændelse. Hvis den politiske opposition klarer sig bedre end ved sidste valg, kan situationen med Trump stoppes, men skaden, der allerede er sket, vil tage lang tid at reparere. Det er svært at være optimist lige nu, fortsætter han og slutter:

- Men jeg tror ikke på fortvivlelse. Vi har simpelthen ikke råd til fortvivlelse.

Interview med Salman Rushdie: - Vi regeres af tegneseriefigurer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce