Haveekspert Lars Lund gør dig klog på bær

Fristende fad med sommerens vitaminer. Foto: Grøn Kommunikation

Haveekspert Lars Lund gør dig klog på bær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bær er havens lækkerbiskener, skriver avisen Danmarks haveekspert Lars Lund i denne uge.

Bær: Trods sommervarmen kan vi ikke dyrke dadler eller mango i haven, men vi kan dyrke bær, og vores klima er normalt særdeles gunstigt for lækre, smagfulde bær.

Bær er rene vitaminbomber, og de er nemme at dyrke. Nogle tager lidt mere plads end andre, nogle kravler hen ad jorden, andre igen står med tynde stængler, og så er der dem, der fylder lidt mere, buskene.

Med den rette placering kan de buskformede, ud over at give smagsoplevelser, indgå som naturlige rumdelere i haven.

Fem andre bær du også skal overveje
1. Morbær:Sort Morbær Morus Nigra er suveræne til marmelade og at spise friske. Bliver et mindre, men smukt træ.

2. Gedeblad:

Lonicera Caerulea kaldes også honningbær eller majbær. Blomstrer i april, så frosten kan drille, men de tåler frost ned til minus 8 grader. Løvfældende busk der bliver en til små to meter høj. To forskellige sorter giver bedre udbytte.

3. Aronia:

Kaldes verdens sundeste bær. Kaldes surbær og sortrøn. Fyldt med antioxidanter og vitaminer. Let at dyrke. I Danmark dyrkes tre arter, hvoraf den mest udbredte er Aronia malanocarpa. Vælg gerne sorten Aron, der er anbefalet af Dansk Jordbrugsforskning.

4. Boysenbær:

En krydsning mellem brombær og hindbær. Smager som milde brombær. Vokser i lange ranker, men lettere at styre end brombær. Selvbestøvende.

5. Blåbær:

Kræver sur jord, Trives også i store krukker. Trives bedst i sol. Udvikler sig bedst på unge grene, så beskær med mellemrum.

Røde og hvide

Jordbær er, for de fleste, favoritten blandt bær. Nostalgibær kan man kalde dem.

Du kan også få hvide bær, men med en lidt ananasagtig smag, men i Danmark har de aldrig været den store succes. Vi vil have dem røde.

Jordbær fylder meget i forhold til den korte tid, de giver udbytte, men de er alligevel værd at ofre plads på. De største farer er solsorten og sneglene, men dem kan man lukke ude af sit jordbærbed med et fuglenet. Flis eller halm på jorden holder de fleste snegle væk.

Jordbær plantes fortrinsvis i sensommeren, så du skal lige vente en god måneds tid endnu, men du kan snuppe udlæggere fra dine egne bær. Lad navlestrengen blive, men sæt udløberne i potter med jord.

Jordbærplanter er kortdagsplanter. Det betyder, at de danner blomsteranlæg, når dagene bliver kortere. Derfor er det vigtigt både at vande og gøde jordbærplanterne efter høst. Gøder man om foråret, kommer der mange blade.

Et tæt dække af blade giver stor risiko for sygdomme. Man kan klippe bladene ned i efteråret, hvis de er blevet for voldsomme, men det er bedre at undgå at få store blade, og det gør man ved at gøde meget moderat. I sandede jorde kan man gøde en smule i foråret.

Bedste søde sorter sorteret efter størst udbytte er Polka, Pandora, Korona, Dania, Honeoye, Senga Sengana og Zefyr.

Sorte bomber

Solbær er havens anden favorit. Solbær er sundere end mange andre typer frugt og bær. I middelalderen blev solbær brugt som medicinplante, og solbær har et højt indhold af C-vitamin. Det er ikke kun C-vitaminindholdet, som gør solbær sunde. Solbær har et meget højt indhold af sygdomsforebyggende stoffer, sammenlignet med mange andre typer frugt og bær.

Plant solbær lidt dybere, end de stod i planteskolen. Klip de nyplantede buske tilbage til halv længde, og året efter tynder du ud i grenene, så de svageste klippes af helt ved basis. Beskæring sker herefter ved at tynde ud i grenene, så busken er åben. De mørke grene er de ældste, og det er dem, du først klipper væk. Bærrene kommer på nye skud. Klip lige efter eller under høst og inden 1. februar.

Sorterne er Titania - stor frugtbarhed, store tidlige bær (juli). Modstandsdygtig over for flere svampesygdomme.

Ben Alder - stor frugtbarhed, højt C-vitamin indhold, middelstore bær i juli-august.

Ben Hope - kraftigt voksende, frugtbar, modner i starten af august. Modstandsdygtig over for meldug.

Narve Viking - kraftigt voksende, frugtbar med søde bær i starten af august. Højt C-vitamin indhold. Modstandsdygtig over for flere svampesygdomme.

Ribs

Ribs er en af vor egne nordiske planter. I hele Skandinavien findes den vildtvoksende. Den vokser fint i fuld sol, men kan tåle lidt skygge.

Busken kan ikke lide ukrudt eller græs omkring sig. Ellers er den taknemmelig, og smagen af rysteribs er himmelsk. Det er blot rengjorte bær, rullet i sukker. Ellers anvendes ribs mest til saft og især til gelé.

Når busken er 5-6 år gammel, tynder man ud i de ældste grene. En til to fjernes hvert år. Der er mange sorter - heriblandt Jonkheer van Tets og Hvid Hollandsk med hvidgule bær.

Hindbær

Kan man ikke lide proteiner som orm i hindbær, skal man blot have fat i en af de sorter, der giver bær sidst på året. Så er det problem løst.

Hos de sene sorter kommer bærrene på de nye skud. De tidligere sorter bærer på sidste års skud. Her klipper du alle de skud ned, der har båret, og lader de nye, der er skudt op i løbet af sommeren, stå - eller tynder ud i dem, så planterne ikke står for tæt. Beskæring af planter med de sene bær sker ved efter høst at klippe alle grene ned til 5-15 cm over jorden.

Blandt de bedste sommersorter er Algonquin. En god efterårssort er Autumn Bliss.

Stikkelsbær

Stikkelsbær stikker, men der findes tornfrie sorter. Desværre får de meget let meldug. Ellers er de klassiske sorter den grønne lidt sure Invita, den gule Tatjana og den røde Larell eller Rolanda - dejlige bær.

Stikkelsbær smager godt i rå tilstand, når de er modne, og kan bruges til både marmelader og grød, og hvis man ikke kender anden grød end risengrød, så prøv stikkelsbærgrød. Det smager rigtig godt.

Bærrene kommer på skud fra året før eller gamle grenes nye skud. Tynd efterhånden lidt ud i de gamle, mørkere grene. Du kan selv opstamme en stikkelbærbusk til en vis højde ved at lade en enkelt kraftig gren vokse opad og fjerne sidegrene. Klip grenen over, hvor du ønsker, at busken skal forgrene sig.

Brombær

Brombær behøver ikke at fylde meget i en have. De udgør snarere et levende hegn til stor nytte og glæde og brombær behøver ikke at stikke, så man skal ikke være bange for at kaste sig ud i projektet eller være bange for at falde ned i et brombærkrat.

Der findes brombær uden torne. De fleste sorter af disse kan fryse noget tilbage om vinteren, men sjældent helt gå ud. Brombær er gode op ad carporten. De kan plantes, hvor der er lidt skygge, men trives som næsten alle andre bærplan­ter bedst med mulighed for sol. Jorden skal være en god muldjord. Man kan nøjes med en enkelt eller to af planterne i haven, og vil man have flere, formeres planterne ved at lægge en sten på en ranke. Grav et godt spadestik og plant planterne i den højde, de stod i, da du købte dem.

De tornefrie sorter klatrer ikke særlig godt, så de skal bindes op med snore eller tråde. Stængler der bærer frugt ledes ud til siderne, så der bliver plads til næste års skud og frugt. Som hos hindbær klippes de skud, der har båret frugt væk, og de nye foldes til siden, så endnu nyere skud igen kan komme frem i lyset.

Thornfree uden torne er robust. Den giver et rimeligt udbytte og meget store velsmagende bær. Loch Ness er en anden mulighed. Den er frugtbar, og bærrene modner allerede i august. Thornless Evergreen udmærker sig ved at have dekorative blade, og Bedford Thornless er blandt de gode havesor­ter.

Armenisk er en mere vild klassisk sort med torne. Den giver et godt udbytte og er god som krat, hvor man vil holde hunde eller andre ude. Andre tornede sorter er Asthon Cross og Himalaya.

Haveekspert Lars Lund gør dig klog på bær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce