Ekstraregning også til haveejerne

Især køkkenhaver i højbede kræver store mængder vand. Så i år har det næppe været rentabelt at dyrke egne grøntsager. Foto: Grøn Kommunikation

Ekstraregning også til haveejerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haveejere er ved at gå i panik over de visne plæner.

Tørken rammer landmænd, planteskoler, frilandsgartnerier - og haveejere. '

For de der skal leve af afgrøder, betyder tørken givet mange ekstra penge i tabt indtjening herunder ekstra vandudgifter. Også haveejerne kommer til at mærke tørken på pengepungen.

Selv om vi ikke taler om udgifter, der ruinerer haveejerne, så kan tørken dog alligevel medføre en større ekstra regning fra både planteskolen og vandværket. Buske og træer visner, hække går ud, stauder dør, vandhullerne udtørrer, så både åkander og smådyr mister livet, og æbletræerne tynder selv ud blandt frugterne, der dratter ned før tid.

Køkkenhaven kræver også vand, og i de seneste ti år har mange omlagt de flade bede til højbede. Her går det rent galt, for her er endnu længere ned til det våde element med reservetank.

Er man hjemme og ikke på ferie kan man vande sig ud af problemet. De fleste vandværker mærker da også et ekstra forbrug på gennemsnitlig 40 pct. Forbruget ville være endnu større, hvis haveejerne ikke fulgte vandværkernes råd om at holde igen.

Trods mådehold kan mange forbrugere vente en pæn stigning på vandregningen. De mange, der normalt opsamler regnvand til haven, må ty til vandværksvandet, og det er med til at øge forbruget. Regningen kommer fra vandledningsafgiften.

Det større vandforbrug ledes ikke ud i kloakkerne, men alligevel er det sådan, at man stadig skal betale afgift for at få vandet væk, og det er langt den største udgift på vandbudgettet.

5 vandingstips
1) Vand tidligt eller sent på dagen og husk vand til fugle og andre dyr.

2) Planterne vil gerne have en overbrusning, så bladene friskes op, men undlad at vande direkte på blomsterne. Det kan give pletter.

3) Vand "kontrolleret" med en vandkande eller haveslange, så vandet ikke løber væk, men faktisk vander under planten eller planterne.

4) Vand med stor mængde vand, så der er fugtigt minimum 30 cm nede i jorden (tjek ved at grave med en spade). Del haven op, så du vander den ene halvdel den ene dag og den anden den anden dag, så er det overkommeligt og bedre for vandværket.

5) Skal du på ferie, så plant dine krukker ud i køkkenhaven. Sæt en siveslange til. Vand med vandingsur for eksempel en time om dagen. Så strutter både køkkenurter og krukkeplanter.
Vandforbruget er øget i denne sommer, især køkkenhaven i højbedet, så hvad der vindes på solvarme tabes på vandkraft. Foto: Grøn Kommunikation
Vandforbruget er øget i denne sommer, især køkkenhaven i højbedet, så hvad der vindes på solvarme tabes på vandkraft. Foto: Grøn Kommunikation

Feriechok

Efter en ferie er det sædvane at komme hjem til højt græs, der mindst skal slås over et par omgange for at komme ned i normal højde.

I år er situationen en ganske anden. Her må man lægge sig i støvet og bede græsset gro. Kommer man hjem efter tre ugers ferie, uden at have kunnet lokke naboen til at bruge et par timer hver anden dag til at vande, kan man med sikkerhed regne med at komme hjem til udtørrede krukker og døende forårsplantede stauder, buske og træer.

Nyanlagte haver er særlig trængte i ferietiden, men også udenfor, hvis ikke planterne er vandet jævnligt. Her kan stort set alt risikere at dø. Selv i etablerede haver oplever man planter på dødens rand. Træer med overfladiske rødder dør, hortensia mister pusten, rododendron og især Azalier, der ikke fik et større vanddepot at tære på, før man rejste på ferie, mister blade og går i værste fald helt ud.

Normalt betyder det at være væk i tre uger fra planter, der står i jorden, ikke det store. Heller ikke selv om der har været tre ugers tørke. Problemet er, at der i hele planternes vækstsæson har manglet vand. Planterne skal dybt ned i jorden for at hente vand, og det er mange planter slet ikke forberedte på.

Krukkeplanterne holdt ikke til mosten. Foto: Grøn Kommunikation
Krukkeplanterne holdt ikke til mosten. Foto: Grøn Kommunikation

Steppeplænen

Græsplænerne er gule, og rådet fra alle havekyndige har generelt været, at græsset godt kan tåle tørken.

Spørgsmålet er dog, hvor længe græs kan leve uden vand. Ingen har reelt oplevet en så langvarig tørke, som tilfældet er i år, så ved man, hvor længe græs kan overleve tørke?

De spørgsmål har mange haveejere stillet sig selv, og med frygten for at skulle anlægge ny plæne har mange ignoreret eksperternes råd og er gået i gang med at vande plænen. Det kan nemlig godt være, at det græs, der er i stepperne, vokser frem efter halve år med tørke, men det kan ikke sammenlignes med det græs, man anvender til en dansk plæne. Der er tale om helt andre græsarter på stepperne - tilpasset de meget tørre områder.

Det var den sommer sukkede den gamle sukkergran, der mistede toppen. Foto: Grøn Kommunikation
Det var den sommer sukkede den gamle sukkergran, der mistede toppen. Foto: Grøn Kommunikation

Bare pletter

Carsten Jørgensen er avlschef hos græsfirmaet DSV Frø fra Holstebro. Her producerer man 100.000 ton frø hvert år.

Han forstår godt haveejernes bekymringer, for selv om alt græs måske ikke går ud, efterlader det måske store huller i plænen.

I de 28 år, han har været i græsbranchen, har han aldrig oplevet en græsplæne gå ud, men vi har heller aldrig haft en så langvarig tørke. Han ved ikke, hvor længe græs kan tåle at undvære vand. Han kan ikke afvise, at der vil blive bare pletter i plænen, så man i al fald skal efterså, men trøster med, at der er græsfrø nok på markedet.

Havedammen er total udtørret, og det går ud over fugle, fisk og vanddyr. Foto: Grøn Kommunikation
Havedammen er total udtørret, og det går ud over fugle, fisk og vanddyr. Foto: Grøn Kommunikation

Plænens dronning

Græsekspert og uvildig græsrådgiver Asbjørn Nyholt fra Kværndrup er hortonom, har skrevet bogen "Græs" og har beskæftiget sig med græs i næsten 30 år. Heller ikke han er bekymret.

En dansk villaplæne er sammensat af forskellige græsser med forskellige egenskaber. I de fleste blandinger er almindelig rajgræs det, der er mest af, derefter lidt mindre engrapsgræs og til sidst typisk 20 pct. rødsvingel.

Rødsvingel kan visne ned til støv og alligevel komme igen. Engrapsgræs har underjordiske udløbere, og der skal mere end en tørke til, for at udløberne overgiver sig. De skyder, så snart der er vand, og typisk vil de lukke huller i plænen. For Asbjørn Nyholt er engrapsgræs plænens dronning. Det er længe om at spire, men så holder det.

Det vigtigste er nok, at man har sikret sig, at den plænegræs, man har købt, ikke er et slagtilbud, for så kan alt ske. Der er stor forskel på kvaliteten af græsfrø. Det er som at købe rødvin, det betaler sig at betale lidt ekstra, fortæller Asbjørn Nyholt over telefonen.

Han sidder i Frankrig, ser ud over vinmarken og nyder den stille regn, der lige netop er, hvor han er.

Hurra - mosset er dødt, men græsset ser nu heller ikke så tiltalende ud. Foto: Grøn Kommunikation
Hurra - mosset er dødt, men græsset ser nu heller ikke så tiltalende ud. Foto: Grøn Kommunikation

Positive toner

Midt i al tørkekaosset kan vi glæde os over, at der er mindre larm i haverne fra plæneklipperne, vi bruger mindre benzin, forurener mindre, dræbersneglen har det skidt og får formodentlig ikke lagt så meget yngel, det vrimler med insekter, og aldrig har jeg set så mange humlebier, mariehøner og vilde bier i haven. Til gengæld er der langt færre myg, for der er ingen vand, de kan lægge deres yngel i.

Der bliver også vendt lidt op og ned på hvilke planter, der kan tåle tørken. Normalt vander vi roserne meget. Både i mit sommerhus, hvor slyngroserne står i sand, og i min have med den fede jord har roserne trods lange perioder uden vand aldrig haft det bedre.

Nøjagtig som jeg har oplevet det med tomater på friland.

Æblerne falder ikke langt fra stammen - slet ikke når der ikke er føde nok til alle. Foto: Grøn Kommunikation
Æblerne falder ikke langt fra stammen - slet ikke når der ikke er føde nok til alle. Foto: Grøn Kommunikation
Bøgen, der blev plantet sidste efterår, har fået efterårsfarve. Foto: Grøn Kommunikation
Bøgen, der blev plantet sidste efterår, har fået efterårsfarve. Foto: Grøn Kommunikation
Store bladstauder, der endda står i skyggen, har givet op for varmen. Foto: Grøn Kommunikation
Store bladstauder, der endda står i skyggen, har givet op for varmen. Foto: Grøn Kommunikation

Ekstraregning også til haveejerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce