Robotter sikrer virksomheders overlevelse

Direktør for Dansand A/S Poul Konrad Beck. Foto: Henrik Sandvad

Robotter sikrer virksomheders overlevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For Dansand har automatisering af produktionen gjort, at virksomheden eksisterer i dag, men det kræver en dygtig ledelse og fremsynet bestyrelse for at få succes med det.

I dag er virksomheden Dansand A/S i Addit mellem Horsens og Silkeborg Danmarks førende sandspecialist. Virksomheden producerer 350.000 tons sand om året i 20 forskellige blandinger plus en lang række specialprodukter til hovedsageligt private forbrugere. Cirka halvdelen af produktionen går til eksport, og Dansand sælger til mere end 3.000 byggemarkeder fra Italien i syd til Nordkap i nord.

Sådan har det ikke altid været for Dansand. I 2000 vedtog ledelsen en en ny strategi, som satsede på en automatisering af virksomhedens produktion. Igennem de sidste 15 år har virksomheden investeret cirka 100 millioner kroner i robotter og automatiske processer, hvilket ifølge direktør Poul Konrad Beck har været med til at sikre virksomheden, idet den ellers har vanskeligt ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Vi har spurgt Poul Konrad Beck, hvordan man succesfuldt automatiserer en produktion med blandt andet robotter og gennem andre digitale løsninger.

1 Digitalisering og automatisering er ledelsens ansvar. Hos os har vi digitaliseret og automatiseret alle de processer, som vi kan. Det er vigtig for ledelsen at forstå, at de ikke nødvendigvis behøver at forstå teknikken, men de skal forstå nødvendigheden af at gøre det.

2 En ledelse kan tit have tendens til at være forfængelig og tro, at at den ved det hele. Den form for magtcentralisering er farlig. Ledelsen skal have en fornemmelse af sine egne kompetencer og så ellers hente den ekspertise ind, som den har brug for.

3 En ledelse skal turde at tage en risiko og ikke bare blive komfortable, mens man ser på, at overskuddet falder. Man må ikke blive for tilfredse på virksomhedens vegne blot, fordi man har en Mercedes i garagen. En ledelse skal hele tiden være i bevægelse, når det kommer til nye muligheder.

4) Det er vigtigt med en dygtig og fremsynet bestyrelse. Den skal sætte ledelsen i spil, så det ikke er ledelsens kompetencer, der bestemmer virksomhedens fremdrift. Det er vigtigt, at ledelsen kommer ud af sin comfort-zone, så de får øjnene op for de muligheder, der er derude. I Danmark har vi mange mellemstore virksomheder. Oftere er det sjovere at købe en ny CNC-drejebænk, fordi det kender man, end man vil sætte sig ind i mulighederne for digitale og automatisering.

5 Digitalisering og automatisering skal ikke ses som et tilbud, men en nødvendighed. Do it or die. Vi bor i et befolkningstyndt område, og vi har derfor problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. For os har det betydet, at vi eksisterer i dag. Automatiseringen frigiver desuden ressourcer, så vi i dag har folk ansat til at se på, hvad vi skal leve af i morgen.

 

Robotter sikrer virksomheders overlevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce