Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvilken vej arbejder vi som forældre?


Hvilken vej arbejder vi som forældre?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup debat. 

Læserbrev: Der er igennem det seneste år sket en del forandring på det ledelsesmæssige plan på Brædstrup Skole. Senest ved årsskiftet, hvor der er tiltrådt en ny skoleleder. Som forældre til elever på skolen og som borger i Brædstrup Skoles distrikt kan jeg håbe på, at det kan være starten på en ny epoke for skolen.

Skolen har igennem mange år leveret materiale til flere negative historier, og flere fra skoledistriktet har valgt andre skoler. Vi kan ikke komme udenom, at skolen flere steder har et dårligt ry. Hvis det skal ændres, skal der ske ændringer på flere planer.

Som forældre og som borgere i lokal samfundet kommer vi ikke udenom, at vi også har et ansvar. En del af en positiv spiral er også, at der bliver fortalt gode historier om vores skole. De negative historier skal naturligvis ikke pakkes væk, men når der er en positiv historie, skal den også fortælles.

På Brædstrup Skole modtager man som så mange andre steder børn fra Syrien. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor overvældende det må være at stå som ny elev i et rum, hvor sproget og kulturen er fremmed. Men det er et vigtigt skridt i forhold til integrationen. Ligesom det er en meget fin mulighed for at øge alle elevers kulturelle og sociale kompetencer.

Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at bemærke, at jeg oplever elever, som glæder sig til at tage imod de nye klassekammerater, og som ser frem til at vise deres skole frem. Jeg ser faktisk elever, som er stolte af deres skole, og som oplever, at der er en masse at byde på på deres skole.

Tænk, hvis vi engang kunne blive lige så stolte af vores skole. Hvis vi fremhæver det gode eksempel, bruger negative historier til at rejse konstruktive spørgsmål til ledelsen, kommer med input og engagere os, så kan vi som forældre og borgere i hvert fald sige, at vi har gjort vores.

Jeg vil gerne fremhæve, at jeg synes, at Brædstrup Skole har nogle fantastiske muligheder i forhold til sin beliggenhed, når børn kommer ind med bussen, så skal de bare op ad en trappe, så er de på skolens areal, og her ligger der både skolehal, svømmehal, sfo, tandpleje med mere, uden at børnene skal ud i trafikken eller krydse nogle veje - alt på et sted.

Oven i det har de frivillige fodboldtrænerne ved boldbanerne ved Brædstrup Hallen (BIF) lavet en aftale med skole og sfo, så børnene bliver hentet til træning efter skole. Jeg ved ikke, om der er andre skoler i Horsens Kommune, der har de samme forhold, hvor alt er placeret så perfekt i forhold til elevernes udfoldelses- og læringsmuligheder, men jeg ved i hvert fald, at vi tit tager tingene for givet og kan glemme at tale dem op. Så hjælp med det.