Store planer for gammelt posthus: Her kommer der en ny cafe

Det gamle posthus i Brædstrup skal forvandles. Øverst skal der være lejligheder og nederst en café. Foto: Peter Hald

Store planer for gammelt posthus: Her kommer der en ny cafe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er planer om stor café i stue-etagen i det gamle posthus i Brædstrup. På 1. sal skal der være lejligheder.

Brædstrup: Det gamle posthus i Brædstrup kommer til at spille en helt ny rolle i byen. Posthuset er blevet købt af ejendomsudvikler-parret Helle og Peter Pørtner Voldby fra Brædstrup, der vil indrette lejligheder på 1. og 2. sal i bygningen og en café i stue-etagen.

Cafeen bliver et projekt, som Helle og Peter Pørtner Voldby har store forventninger til.

Bliver det en succes, kan posthuset få en central rolle i Brædstrup.

Sagen er, at naturstien, den gamle banesti, der fører ned til Den Genfundne Bro og videre til henholdsvis Horsens og Silkeborg, skal have et meget mere tydeligt forløb i Brædstrups midtby.

Stien vil gå hen over posthus-grunden, så gæsterne i den kommende café får udsigt til den.

Posthuset i midtbyen
Brædstrups posthus, der har adressen Jernbanegade 1, blev oprindeligt opført i 1921 og gennemgik en større ombygning i 1992.I 2005 lukkede postbutikken på stedet. Sorteringen af post fortsatte dog 10 år derefter, men for fem år siden var det helt slut, og bygningen har stået tom siden.

Posthuset ligger centralt i Brædstrups midtby og har derfor flere gange været nævnt som en mulighed til forskellige projekter.

Nu er bygningen overtaget af PHC Ejendomme, der går i gang med at indrette fire lejligheder og en café i bygningen.
- Vi glæder os til at komme i gang med projektet, siger Helle Pørtner Voldby. Hun driver sammen med ægtemanden Peter Pørtner firmaet PHC Ejendomme i Brædstrup, der står for posthus-projektet. Foto: Peter Hald
- Vi glæder os til at komme i gang med projektet, siger Helle Pørtner Voldby. Hun driver sammen med ægtemanden Peter Pørtner firmaet PHC Ejendomme i Brædstrup, der står for posthus-projektet. Foto: Peter Hald

Skal bruge en ildsjæl

Helle og Peter Pørtner Voldby skal ikke selv drive cafeen. De søger en dygtig forpagter, gerne med erfaring fra restaurations-branchen.

- Vi skal have fundet den helt rigtige person til at stå for cafeen. En, der har et godt renommé i branchen og gerne en, der er udadvendt og initiativrig, og som vi kan udvikle ideer sammen med. Vi søger simpelthen en ildsjæl, der vil gøre noget godt for Brædstrup. Det vil være fint, hvis vedkommende kan komme med tidligt i renoveringsfasen og være med til at sætte sit præg på indretningen af cafeen og køkkenet, siger Helle Pørtner Voldby.

- Jeg mener, at tiden er moden til et nyt spisested i Brædstrup, og flere af de lokale firmaer søger en form for frokostordning. Men hvilken form for mad, der skal serveres i den nye cafe, bliver selvfølgelig op til den nye forpagter, tilføjer hun.

Der bliver god plads til en café i posthuset, og der er så mange kvadratmeter, at der også kan blive plads til et mindre selskabslokale.

Cafeen skal have en sydvendt indgang, og det betyder, at banestien kommer til at gå lige forbi indgangen. Det vil give en hel del trafik, og håbet er, at flere turister vil finde vej til byen. Cafeen kan dermed komme til at "spille sammen" med udbygningen af naturstien, og på den måde får projektet tilknytning til det store områdefornyelses-projekt, der i de kommende år skal give Brædstrup et løft.

Sådan kommer posthuset til at tage sig ud, når ombygningen er overstået. Tegningerne er lavet af Tegnestuen Tankestregen.
Sådan kommer posthuset til at tage sig ud, når ombygningen er overstået. Tegningerne er lavet af Tegnestuen Tankestregen.

Mere liv i byen

Det handler ikke kun om byforskønnelse og brug af bygninger. Det handler også om at skabe mere liv i Brædstrup:

- Peter og jeg investerer i byen, fordi vi gerne vil være med til at udvikle Brædstrup og gøre den attraktiv. Vi glæder os til at komme i gang, siger Helle Pørtner Voldby.

Hun og ægtemanden Peter Pørtner driver sammen ejendomsselskabet PHC ejendomme ApS, der beskæftiger sig med bolig- og erhvervsudlejning i Brædstrup og Horsens. Ud over posthus-projektet har parret lige nu gang i flere andre projekter, blandt andet renovering af lejligheder i Bredgade og Søndergade i Brædstrup og i Horsens.

Der er god efterspørgsel på boliger og lejligheder, og der kommer flere tilflyttere til byen, så Helle Pørtner Voldby er sikker på, at lejlighederne i posthuset nok skal blive lejet ud.

På 1. sal og 2. sal skal der indrettes i alt fire lejligheder - to store og to mindre. Øverst kommer der tagterrasser.

Projektet begynder for alvor efter årsskiftet. Inden da skal den vestvendte fløj af posthuset rives ned. Derefter går PHC Ejendomme i gang med at indrette lejlighederne og café-lokalerne.

Store planer for gammelt posthus: Her kommer der en ny cafe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce