Annonce
Læserbrev

Nu er det da helt sølle med cafeen på Kildebakken

Læserbrev: I Horsens Posten fra tirsdag 7. januar kan vi læse, at "herreværelser skal få enlige, ældre mænd ud over dørtærsklen". Det må siges at være et godt initiativ, som de fleste af os vel kan støtte op om. Når jeg alligevel ikke klapper overstadigt i mine små hænder, skyldes det, at den slags har eksisteret før uden at være organiseret af velmenende mennesker i Ældre Sagen og provstiet. For 16-17 år siden lukkede FOF Rosing Ræderske et hold i bogbinding. Prisen steg, og derfor var der et stort frafald, som resulterede i, at det ikke kunne fortsætte. Vi, der var tilbage, flyttede på Kildebakken og fortsatte som aktiveringsgruppe. Det var et rart sted at komme, og navnligt cafeen i kælderen var en succes. Priserne var rimelige, og der kom mange, som spiste deres mad dér hver dag. Der var flere faste grupper, som helt spontant var blevet dannet uden behov for organisering eller tilskud. Det sluttede brat, da priserne et par år senere blev sat op. Pludselig havde mange ikke råd mere. Der blev tomt, og jeg tvivler på, at den merfortjeneste, der var stipuleret, blev til noget. Nogle år senere blev så madlavningen centraliseret, og så var der heller ikke nogen madduft til at bygge forventningerne op. Vi på de forskellige hold kunne dog stadig få vores eftermiddagskaffe. Efter at have holdt et par års pause er jeg nu tilbage på Kildebakken; men nu er det da helt sølle med cafeen. Vi kan ikke længere købe eftermiddagskaffe, men må selv sørge for at lave den. Det er stadig et hyggeligt indslag i vores eftermiddag, men vi plejede at købe et stykke lagkage til. Nu står den så på småkager. Mon ikke vore politikere burde se på, om det ikke kunne betale sig at genoplive den gode gamle cafe, som gav så mange mennesker en stor glæde ved at mødes hver dag eller et par gange om ugen? Det kræver naturligvis en tid for at kunne fungere igen, men hvor ville det dog være dejligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Sport

Oprykker henter yderst sjælden sejr i HTH ligaen

Der var liv og glade dage i maj måned i Horsens, da byens bedste kvindehold i håndbold rykkede op i landets bedste række. Siden har klubben fået kærligheden at føle på det højeste niveau i dansk kvindehåndbold, hvor det indtil fredag blot var blevet til en enkelt ligasejr i 15 kampe. Det blev der dog ændret på, da Horsens hjemme besejrede EH Aalborg 30-24. Det var dog ikke en ny situationen for Aalborg at tabe en ligakamp, hvilket er sket 13 gange i sæsonens 16 runder, hvor Aalborg har hentet to sejre og spillet en kamp uafgjort. Begge hold ligger da også placeret tungt i bunden i den bedste række, hvor Horsens indtog sidstepladsen med sine to point fra ligasejren over Skanderborg Håndbold 4. oktober i fjor. Med sejren er Horsens dog på pointhøjde med netop Skanderborg og for en kamp mere og en bedre målscore kom Horsens væk fra sidstepladsen. Begge klubber er noteret for fire point. EH Aalborg har fem point på 12.-pladsen i rækken, hvor de otte bedste hold går i slutspillet. Sidstepladsen resulterer i direkte nedrykning, mens de øvrige hold i den tunge ende spiller nedrykningsspil. Horsens var i fredagens sejr foran 15-9 i pausen og endte altså også med en sejr på seks mål. Svenske Melissa Petrén blev den helt store profil for Horsens, da hun scorede hele 14 mål. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Se Danmark: Flyvende fødselsdag

Horsens

Læserbrev har sat ekstra fut i debatten om byudviklingen i Horsens