Annonce
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Økonomidirektør døde på hospice: Han fik 11 år på pension

Vejle: Tidligere økonomidirektør på Vejle Amts Folkeblad, Ejnar Schmidt Jensen, er død på Sct. Maria Hospice 13. oktober, han blev 78 år. Ejnar Schmidt vidste ikke, at det var et job på Vejle Amts Folkeblad, der ventede på ham, da han i sommeren 1967 søgte arbejde i Vejle. Den 25-årige unge mand fra Randers, der var udlært på kontoret i en automobilvirksomhed, søgte nemlig på en job-annonce under billetmærke, men den var udformet så tillokkende, at han bare måtte søge den. Det var avisens daværende chefredaktør og administrerende direktør G. Skytte Nielsen, der ansatte Ejnar Schmidt, og den unge ansøger anede hvor det bar hen, da chefredaktøren under ansættelsessamtalen pludselig spurgte: - Hvornår kan De flytte til Vejle? Det kunne Ejnar Schmidt med det samme, og siden blev det til 40 år som ansat i bladhuset. I de første 10 år, hvor abonnement, distribution og regnskab var Ejnar Schmidts hovedområder, tænkte han engang imellem på at søge nye udfordringer, men dem fik han internt i huset, hvor han med tiden avancerede til økonomidirektør. I nogle år var han også formand for Dansk Totaldistribution, men ellers var primært på de indre linier, Ejnar Schmidt virkede. Han sad således med ved bordet sammen med daværende chefredaktør og administrerende direktør Vagn Nygaard, da avisen i 1988 solgte bladhuset på Kirketorvet og byggede nyt på Bugattivej, og da der blev investeret i ny teknologi og rotation. Ejnar Schmidt gik på pension for 11 år siden, og det var overhovedet ikke fordi han var træt af arbejdslivet, men nærmere for at opfylde hustruen Bittens ønske om at kunne tilbringe nogle gode arbejdsfrie år sammen i huset på Skøn Valborgsvej i Vinding. Huset havde Ejner Scmidt i øvrigt selv bygget, han var nemlig ikke bare god til tal, men havde også hænderne skruet rigtigt på. Ejnar var således i sit es, når han var handyman i familiens sommerhus ved Blokhus eller når han kunne hjælpe børnene. Bitten og han nød at rejse sammen. Frankrig og Italien var de foretrukne rejselande, som parret besøgte på skift i mange år. I det hele taget fik parret et dejligt otium, som skulle have varet endnu længere, hvis ikke Ejnar Scmidt tidligere på året fik en hjernesvulst. Da den begyndte at vokse, gik det pludselig hurtigt, og Ejnar Schmidt fik plads på Sct. Maria Hospice. Her døde han natten til søndag. Foruden Bitten efterlader Ejnar Schmidt parrets fire børn, Steen, Anette, Brian og Gitte, samt svigerbørn og børnebørn. Begravelsen finder sted fra Vinding Kirke lørdag 19. oktober klokken 14.

Annonce
Sport

Sportsdøgnet: Danmarks dyreste fik debut på landsholdet