Voldsom brand truede med at antænde nåleskov - 20 brandfolk standsede den

Arkivfoto

Voldsom brand truede med at antænde nåleskov - 20 brandfolk standsede den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nørre Snede: En voldsom brand brød ud på et hede- og skovareal på Palsgårdvej udenfor Nørre Snede søndag eftermiddag. Op mod 15.000 kvadratmeter jord er gået op i røg, og slukningsarbejdede sluttede først på aftenen.

Anmeldelsen kom kl. 13.29, og brandvæsenet rykkede ud til stedet og konstaterede, at den omfattende ild var truende tæt på en stor nåleskov.

- Der var en stor chance for, at branden ville brede sig og gå ind i skoven ved siden af, forklarer Jan Johnsen, der er indsatsleder hos Brand & Redning MidtVest, der også kan oplyse, at mellem 10.000 og 15.000 kvadratmeter af arealet er udbrændt.

Brandvæsenet satte hurtigt ind og fik bremset flammerne med hjælp fra kolleger i både Give og Brande, men naturens kræfter spillede også en rolle.

- På et tidspunkt var vi 20 mand, der arbejdede på at slukke branden. Noget af det, der redder os, er, at der stort set ingen vind var. Havde der været det, havde branden sikkert bredt sig ind i skoven. Det var også heldigt, at området var meget svampet. Man skulle ikke langt ned, før jorden blev våd og blød. Hvis jorden er helt tør, kan ilden brænde langt nede, forklarer Jan Johnsen, der vurderer, at der i hvert fald er blevet brugt 100.000 liter vand på slukningen.

Tørt er det ellers i øjeblikket, så indsatslederen vil gerne minde alle om at passe godt på derude.

- Der er knastørt i stort set hele landet lige nu. Det tænker alle måske ikke over, fordi vi kun er i april, men vi vil gerne på det kraftigste opfordre til, at man passer rigtig godt på derude, siger han.

Voldsom brand truede med at antænde nåleskov - 20 brandfolk standsede den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce