Ville veksle 20'er: Tricktyv stjal fra 75-årig

Det gik ud over en 75-årig mand, da en tricktyv var på spil i Odder. Arkivfoto: Michael Bager

Ville veksle 20'er: Tricktyv stjal fra 75-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi har tidligere oplevet, at borgere bliver kontaktet af udenlandske personer lige efter en indkøbstur.

Odder: Vær på vagt, hvis du bliver kontaktet af udenlandske personer, der vil veksle penge på en parkeringsplads. Den opfordring kommer fra Østjyllands Politi, efter en 75-årig mand torsdag i sidste uge blev udsat for et tricktyveri i Odder.

Det skete kl. 12.30, da manden befandt sig på p-pladsen foran Kvickly. Her blev han ifølge politiets døgnrapport kontaktet af en udenlandsk mand, der viftede med en tyvekrone og indikerede, at han gerne ville have den vekslet.

Det fik den 75-årige mand til at tage sin pung frem, men han fandt ud af, at han kun havde otte kroner i mønter. Det var den udenlandske mand ikke tilfreds med. Han tog selv fat i pungen og kiggede efter flere mønter.

Gerningsmand så østeuropæisk ud

Men det var ikke det eneste, han havde kig på. For samtidig stjal han alle de sedler, der lå i pungen. Døgnrapporten oplyser ikke, hvor meget der blev stjålet fra den 75-årige, men offeret meldte tyveriet i mandags.

Politiet har fået et signalement af tricktyven. Han var omkring 50 år og cirka 165 centimeter høj med mellemblondt, halvlangt hår. Han så østeuropæisk ud, og talte gebrokkent udenlandsk.

Østjyllands Politi har tidligere set denne metode, hvor en borger bliver kontaktet af udenlandske personer på parkeringspladser eller i nærheden af butikker. Det sker ofte lige efter, ofrene har handlet.

Politiet opfordrer borgerne til at være på vagt, hvis de bliver kontaktet på den måde. Desuden er det en god idé hverken at have pung eller tasker fremme.

Ville veksle 20'er: Tricktyv stjal fra 75-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce