Video: Vanvidsbilist kørte ind i bil og skabte rædsel på E45


Video: Vanvidsbilist kørte ind i bil og skabte rædsel på E45

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En passager optog video af en 46-årig fuld bilist, som zig-zaggede sig vej på motorvejen fra Skanderborg til Aarhus. Kun et mindre mirakel gjorde, at ingen kom til skade. Manden blev anholdt i Harlev.

Skanderborg: - Jeg tænker bare, at det her går galt på et tidspunkt.

Brian Rimdal og hans passager fik sig en uhyggelig oplevelse søndag på E45 mellem Skanderborg og Harlev. En fuld mands hasarderede kørsel skabte panik og rædsel, og passageren i Brians bil filmede det hele på sin mobil. En video, som han har sendt til avisen.

- Pludselig lægger vi mærke til den sorte bil, der er lige ved at køre ind i autoværnet. Jeg siger, "ham der er sgu da ikke helt frisk", og da han fortsætter sin slingrekurs, vælger vi at ringe til politiet samtidig med, at min medpassager begynder at filme, fortæller Brian Rimdal.

De har politiet i røret, og da en patruljevogn nåede frem til den 46-årig bilist, der sidenhen var havnet i et skilt og et træ ved Harlev, kunne han knap tale rent. Så fuld var han. Andre bilister - ud over Brian Rimdal - havde også alarmeret politiet omkring klokken 11.41.

Kunne være gået helt galt

Manden havde desuden ikke kørekort, oplyser Østjyllands Politi, som selv understreger, at det kunne være endt helt galt. Den farlige tur endte i et T-kryds på Møllevej/Tarskovvej ved Harlev, hvor bilisten ramte ind i et skilt og et træ.

- Efterfølgende kunne vi godt mærke adrenalinen, men efter at have tænkt turen igennem, så var det på intet tidspunkt farligt for mig, snarere ham selv og de biler, der undveg hans sindssyge kørsel, siger Brian Rimdal.

Han fortæller, at bilisten på et tidspunkt også var ved at køre frontalt ind i en modkørende bus, inden hans tur stoppede, da han forsøgte at fjerne kofangeren på sin bil. Kort efter nåede politiet frem.

Den 46-årige mand blev anholdt og sigtet på stedet.

Video: Vanvidsbilist kørte ind i bil og skabte rædsel på E45

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce