Spinkel mand med kraftigt temperament bag tremmer - gik flere gange amok på betjente

En 24-årig mand fra Horsens har tilsyneladende et temmelig anstrengt forhold til ordensmagten. Fredag blev han varetægtsfængslet i to uger for flere overfald på betjente torsdag aften, og det er ikke første gang, han bliver dømt for vold eller trusler om vold mod tjenestemand. Arkivfoto: Michael Bager

Spinkel mand med kraftigt temperament bag tremmer - gik flere gange amok på betjente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung mand sparkede og spyttede på betjente af flere omgange torsdag aften - både på Axelborg i Horsens og i Vejle Arrest.

Horsens: En 24-årig mand fra Horsens har tilsyneladende et noget anstrengt forhold til ordensmagten at dømme efter hans opførsel både torsdag aften og flere gange tidligere.

Det kom frem, da han fredag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Den 24-årige, der er en spinkel mand, mødte op i retten med et blåt øje og lyttede roligt, da anklageren læste sigtelserne mod ham op.

Han er sigtet for seks forhold mod betjente, der alle omhandlede vold, trusler om vold, trusler på livet og skældsord. Han erkendte forholdene delvist i det omfang, han kunne huske dem, og accepterede at blive varetægtsfængslet i to uger.

Kaldt ud til husspektakler

Alle forholdene fandt sted torsdag aften. Her blev en patrulje kaldt ud til husspektakler på en adresse på Axelborg, hvor den 24-årige opholdt sig hos sin mor.

Han nægtede stort set at udtale sig i retten, men har, ifølge en politirapport, tidligere forklaret, at han havde drukket tæt og fik blackout.

Under grundlovsforhøret fortalte han, at han lå og sov i lejligheden, da politiet ringede på. Han åbnede døren, og et par betjente gik ind i lejligheden. Den ene gik rundt, hvilket provokerede ham.

- Han (betjenten, red.) rendte rundt og kiggede uden min mor, og det blev jeg sur over. Der manglede et øje, hvis der pludselig skulle forsvinde noget, sagde den 24-årige, der sad uroligt på stolen og virkede til, at retsmødet helst bare skulle overståes.

- Jeg kan ikke huske så meget. Jeg gider ikke udtale mig om det, erklærede han kort efter.

Fik peberspray

Betjentene har forklaret, at den 24-årige i forbindelse med deres besøg pustede sig op over for dem og bl.a. kaldte dem "fucking bøsserøve".

De endte med at lægge ham i håndjern og tage ham med ned på en p-plads på Axelborg. Her var han så aggressiv, at de måtte bruge peberspray på ham, hvorefter han faldt til ro.

På bagsædet af politibilen for han op igen og sparkede ud efter en betjent, der blev ramt i brystet. Herefter sprang han ud af bilen og stangede betjenten i brystet med sit hoved. Han truede også betjentene og deres familier med at slå dem ihjel, lyder det ifølge sigtelsen.

Tidligere domme for vold mod politiet

Den 24-årige blev kørt til arresten i Vejle, hvor han bad om lov til at ryge. Det blev afvist, hvilket igen fik temperamentet til at koge over.

Han spyttede en betjent i ansigtet og på trøjen og i forbindelse med et fornyet raserianfald sparkede han, mens han lå på gulvet, ud efter en anden betjent og ramte ham med knæet i ansigtet. Det lykkedes ham også kortvarigt at klemme begge ben om halsen på betjenten, inden han igen blev overmandet med peberspray.

Det er ikke første gang, den 24-årige er i klammeri med politiet. Allerede som 17-18-årig blev han idømt to års anbringelse på en ungdomsinstitution for grov vold og vold mod politiet. Han har i dag fem domme, tre af dem omhandler vold mod politiet samt både vold, grov vold og trusler.

Ifølge anklageren står han til ca. fire måneders fængsel for hændelserne torsdag aften.

Når hun "kun" krævede ham varetægtsfængslet i to uger, skyldes det, at sagen forventes at være færdig og anklageskriftet klar om to uger.

Spinkel mand med kraftigt temperament bag tremmer - gik flere gange amok på betjente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce