Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Røvere til Rema 1000: I bør skilte bedre med jeres dna-spray

En uv-lampe over indgangspartiet lyser ned på folk, der går ind og ud. Hvis en personm, der er ramt af dna-spray, går under lampen, vil det være meget synligt for enhver. Foto: Morten Pape

Røvere til Rema 1000: I bør skilte bedre med jeres dna-spray

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere af de kriminelle, der er røget i kløerne på politiet efter røverier mod Rema-butikker det seneste år, fortæller, at de slet ikke var klar over butikkernes brug af dna-spray, før de slog til.

Horsens: Gennem nu 14 måneder har samtlige Rema 1000-butikker herhjemme gjort brug af dna-spray, der mærker røvere med usynlig sporingsvæske, når de går eller løber gennem indgangspartiet.

Teknikken blev taget i brug som et værn mod røvere, som man håbede, ville holde sig væk med udsigten til at blive sprøjtet til. Desuden var der for medarbejderne en tryghed i at vide, at eventuelle røvere med stor sandsynlighed ville blive fanget, før de slog til igen mod andre butikker.

Folkebladet har bedt Peter Bruun, der er intern sikkerhedschef i Rema-koncernen, vurdere, om effekten af dna-sprayen har været tilfredsstillende. Han fortæller, at man i perioden fra september 2015 til september 2016 havde 25 røverier i de dengang sammenlagt 276 butikker landet over. Fra september 2016 til september i år havde man 23 røverier.

- I mellemtiden er vi nået op på næsten 300 butikker, så jeg er godt tilfreds. Et lille fald er et godt fald, og vi kan aldrig undgå den slags helt, selvom det er ønskværdigt. Vi har gjort nogle gode erfaringer undervejs, hvor den vigtigste er, at der skal skiltes bedre i mange af butikkerne, siger Peter Bruun.

Det har vist sig, at flere af de anholdte røvere i det seneste år til politiet har fortalt, at de slet ikke vidste, at butikkerne gjorde brug af dna-spray. Noget, der for manges vedkommende nok havde fået dem til at opgive deres foretagende.

- Det er jo brugbar viden for mig som sikkerhedschef. Her har vi skruet op for skiltningen i de butikker, hvor det haltede. Vi ved af gode grunde ikke, hvor mange røvere der er vendt om efter at have set et skilt, men når der er nogle, der ikke ser det, skal vi reagere på det, siger Peter Bruun.

Seneste våben: Her får røvere dna-spray lige i hovedet
Vi skal blive bedre til at skilte massivt med, at der er dna-spray i butikkerne. Flere betjente roser os for at have det, men vi skal blive bedre, når røvere selv fortæller, at de ikke havde set advarselsskiltene, før de slog til.
Peter Bruun, sikkerhedschef, Rema 1000
Sådan virker det
Dna-sprayen er installeret på både synlige og usynlige steder i de Rema 1000-butikker, der benytter den. 

Dyserne kan aktiveres af medarbejderne i tilfælde af et røveri. En ufarlig og usynlig væske sprøjtes ud og rammer gerningsmanden. Væsken kan ikke umiddelbart fjernes. Den sidder på huden i fire til seks uger og på tøjet i flere måneder.

Politiet kan derfor, hvis det får fat i en mistænkt, lyse på vedkommende med en uv-lampe, der viser, om han er blevet ramt af en dna-spray. Derved kan man bevise, at han eller hun har været i butikken, da alle sprays har en unik sammensætning, der kan spores.

Alle butikker med dna-spray vil skilte med det.

Størst risiko i den mørke tid

Han ved af erfaring, at de fleste røverier sker i vinterperioden og i den mørke tid. Rundt regnet 95 pct. af røverierne sker inden for den sidste åbningstime, viser Remas interne opgørelser.

- Jeg tror, det er noget psykologisk. Røveren fortæller sig selv, at chancen for at slippe uset væk er større efter mørkets frembrud. Der er ind imellem meget desperate personer, der slår til en halv time efter åbningstid, men det hører til sjældenhederne. Jeg hæfter mig ved, at vi for første gang i mange år havde en december i 2016 uden et eneste røveri. Om det skyldes dna-teknologien, kan jeg selvfølgelig ikke sige, lyder det fra sikkerhedschefen.

Der har ifølge Peter Bruun været 14 tilfælde ud af de 23, hvor røveren er blevet ramt af sprayen. Ind imellem sker det, at dna-systemet ikke aktiveres.

Det skete bl.a. 16. juli i år, da en mand med en kniv i hånden indfandt sig i Rema på Stationsvej i Brædstrup. Han truede ansatte og kunder til at lægge sig på gulvet, mens han forsynede sig med penge fra kassen og stak af uden at blive ramt.

Han blev dog anholdt kort efter og varetægtsfængslet, og hans sag er ikke kommet for endnu.