Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politiet advarer: Udenlandsk tricktyve-par fuppede kvinde ved Kvickly - sådan snød de hende

Tricktyveriet fandt formentlig sted her på p-pladsen ved Kvickly i Odder. Arkivfoto: Morten Pape

Politiet advarer: Udenlandsk tricktyve-par fuppede kvinde ved Kvickly - sådan snød de hende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunde i Kvickly fik afluret sin kode og efterfølgende stjålet dankort på parkeringsplads. Og det er ikke første gang.

Odder: Torsdag kl. 11.30 blev en 67-årig kvinde udsat for et tricktyveri foran Kvickly i Odder.

Kvinden havde netop været inde og handle, da hun på vej hjem fra butikken blev stoppet af et udenlandsk par, der på engelsk spurgte om vej til et hospital. Kvinden oplyste, at der ikke findes noget hospital i Odder, hvorefter de to personer hurtigt løb væk.

Senere finder kvinden ud af, at hendes pung er forsvundet fra lommen, og der er hævet penge på hendes kort med brug af rette pinkode.

"Østjyllands Politi vil gerne advare borgere om denne fremgangsmåde. Vær særlig opmærksom på at dække din pinkode, når du handler i butikker og pas godt på din pung/taske, når du forlader stedet - særligt hvis du bliver kontaktet af engelsktalende personer udenfor butikken", står der i politiets døgnrapport.

Advarslen fortsætter:

"Østjyllands Politi vil også gerne opfordre butikkerne og kassemedarbejderne til at være opmærksomme på, om der er personer, der udviser mistænkelig adfærd ved kasselinjen. Vær særlig opmærksom på personer, der forsøger at lure pinkoder og bed dem gerne om at træde længere væk, hvis de står for tæt på den kunde, der er i gang med at betale".

De to personer beskrives som:

Mand med østeuropæisk udseende. 20-30 år gammel og 165-170 cm høj med almindelig bygning. Sort, kort hår og talte engelsk.

Han var sammen med en kvinde, også med østeuropæisk udseende. Cirka 20-35 år, 170-175 cm høj og almindelig af kropsbygning. Langt lyst hår.