Politi: Paludan-demo forløb ganske fornuftigt

Et par Stram Kurs-sympatisører holdt et banner op for partiet på gadehjørnet ved Hybenvej. Anslået 200-300 var på gaden i forbindelse med demonstration og især modaktioner. - Det gik ganske fornuftigt, lyder politiets vurdering. Foto: Thomas Baden Sørensen

Politi: Paludan-demo forløb ganske fornuftigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

200-300 mennesker var på gaden, da Stram Kurs-grundlægger Rasmus Paludans demonstrerede på Hybenvej i Horsens. Politiet var talstærkt til stede.

Horsens: - Det forløb ganske fornuftigt.

Det er konklusionen fra politiinspektør Carit Andersen, Sydøstjyllands Politi, efter Stram Kurs-bagmanden Rasmus Paludans demonstration på Hybenvej lørdag eftermiddag.

Politiet var talstærkt til stede med mandskab og biler.

- En enkelt blev anholdt i starten for at kaste med æg. Yderligere én blev sigtet for overtrædelse af ordensmagten. Det var det, siger Carit Andersen.

Anslået 200-300 i alt var på gaden imellem boligblokkene på Hybenvej - og tæt på det hjørne, hvor den meget lille gruppe Stram Kurs-tilhængere stod med bl.a. et banner for partiet. Alt blev filmet af Paludan-gruppen, nøjagtig som det har været tilfældet i andre byer, han og hans tilhængere har besøgt.

Vanen tro var der varslet moddemonstration - i Horsens bl.a. fra DSU, den socialdemokratiske ungdom, SF og Enhedslisten i form af bl.a. en menneskekæde og en "larmeaktion", der skulle overdøve advokat Paludan og det indvandrerkritiske budskab.

Stram Kurs ser helst muslimer i Danmark ude af landet - hellere i dag end i morgen.

Politi: Paludan-demo forløb ganske fornuftigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce