Nærhed og tryghed for byens borgere: Mobilt politi gik på gaden

13-årige Nicolai Kjær Hansen fra Sdr. Vissing havde længe haft en drøm om at prøve at blive lagt i håndjern, så politiassistent Martin Bjørnskov tog ham på ordet, da den mobile politistation besøgte Brædstrup. Nicolai blev dog hurtigt løsladt igen. Foto: Morten Pape

Nærhed og tryghed for byens borgere: Mobilt politi gik på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag tog den mobile politistation og to politifolk opstilling på parkeringspladsen foran Rema 1000 i Brædstrup. Her stod de klar til at svare på spørgsmål og give gode råd til unge og ældre.

Brædstrup: Siden slutningen af 2018 har Sydøstjyllands Politi været på gaden med den mobile politistation som et led i det tryghedsskabende arbejde med at sikre, at politiet er synligt og tilgængeligt i alle dele af politikredsen.

Onsdag middag var det så for første gang Brædstrups tur til at få besøg af det mobile politi, hvor byens nye lokalbetjent, Tommy Petersen, og politiassistent i Horsens, Martin Bjørnskov, tog imod til en snak med borgerne.

Især den nye landbetjent havde god gavn af at være en del af den mobile politistation.

- Der har været rigtig mange, som lige skulle hen og hilse på og sige velkommen til byen. Som ny betjent i Brædstrup er det vigtigt for mig, at jeg hurtigt bliver et kendt ansigt, og jeg er mere tilgængelig for folk her på gaden, end det er for folk at besøge mig på politistationen. Så det har været rigtigt godt, sagde Tommy Pedersen i en kort pause mellem de mange, som ville hilse på byens nye betjent.

Vi håber, at den øgede synlighed gør, at folk vil bruge os. Jeg tror, det kan skabe en god dialog mellem politi og borgere, og det giver øget tryghed blandt folk, at de kan se, der er politi i bybilledet.
Tommy Petersen, lokalbetjent i Brædstrup
15-årige Tobias Jessen fra Brædstrup havde slik med til byens nye lokalbetjent Tommy Petersen. Foto: Morten Pape
15-årige Tobias Jessen fra Brædstrup havde slik med til byens nye lokalbetjent Tommy Petersen. Foto: Morten Pape

Gode råd til de unge

Det var en omgang blandede bolsjer, som de to "mobile" betjente skulle svare på. Nogle kom med forslag til trafikforbedringer, andre klagede over lastbiler, som læssede af. Nogle ønskede blot at vide telefonnummeret på den nye landbetjent, mens andre fik nogle gode råd med på vejen.

- For lidt siden kom der nogle skoleelever forbi. Her fik vi lige en god snak omkring spillereglerne, når man hænger ud i byen. Selvfølgelig skal man have lov til at være ung, men de unge skal også tænke på at spille deres kort rigtigt, så de ikke bliver upopulære i byen. I en by af Brædstrups størrelse er det f.eks. uklogt at køre på en ulovlig scooter, der larmer meget. Det bliver folk trætte af, sagde Martin Bjørnskov.

De unge mennesker fik også nogle formaninger omkring alkohol og stoffer med til at tænke over.

- Vi talte om, at det er godt at have en plan for fremtiden efter skolen. De fik at vide, at de skal holde sig væk fra stoffer, for der er ingen fremtid i det. Alle de drømme og planer, man har som ung, kan man godt skyde en hvid pil efter, hvis man begynder på stoffer. Der er mødet på gaden en god mulighed til at tale med de unge om den slags ting, sagde Martin Bjørnskov.

Der var rift om at hilse på Brædstrups nye lokalbetjent, Tommy Petersen, da han var på gaden som den ene halvdel i den mobile politistation. Foto: Morten Pape
Der var rift om at hilse på Brædstrups nye lokalbetjent, Tommy Petersen, da han var på gaden som den ene halvdel i den mobile politistation. Foto: Morten Pape

Øget tryghed

Det er meningen, at den mobile politistation kører ud en gang om ugen i Horsens og Hedensted kommuner, og det er ikke de samme byer, som får besøg hver gang. Derudover vil den mobile station også dukke op, hvis der er store folkelige arrangementer med mange mennesker på gaden.

- Vi håber, at den øgede synlighed gør, at folk vil bruge os. Jeg tror, det kan skabe en god dialog mellem politi og borgere, og det giver øget tryghed blandt folk, at de kan se, at der er politi i bybilledet, sagde Tommy Petersen.

Selvom nøglerne drillede lidt, så lykkedes det til sidst at få befriet 13-årige Nicolai Kjær Hansen fra håndjernene. Foto: Morten Pape
Selvom nøglerne drillede lidt, så lykkedes det til sidst at få befriet 13-årige Nicolai Kjær Hansen fra håndjernene. Foto: Morten Pape

Nærhed og tryghed for byens borgere: Mobilt politi gik på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce