Når politiet møder folk på gaden: Hvornår må politiet egentlig trække pistolen...

Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag ud til p-pladsen ved Føtex på Bankagervej for at tale med borgerne om stort og småt. En del benyttede lejligheden og fik svar på spørgsmål, der lige brændte sig på. Foto: Søren E. Alwan

Når politiet møder folk på gaden: Hvornår må politiet egentlig trække pistolen...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sydøstjylland Politis mobile politistation rykkede i denne uge til Føtex på Bankagervej, og der var masser af spørgsmål fra dem, der kom forbi til en snak.

Horsens: Der var stor interesse fra horsensianerne, da Sydøstjyllands Politi torsdag parkerede den mobile politistation på p-pladsen ved Føtex på Bankagervej og stod til rådighed for spørgsmål, ris og ros i et par timer ved middagstid.

- Tak, fordi I passer på os, lød det for eksempel fra en mand, der gik forbi og lige benyttede lejligheden til at fortælle politiet, at der køres meget stærkt på Ternevej.

- Folk tror, at det er Rally Monte Carlo, lød det med et skævt grin, mens politiassistent Martin Bjørnskov skrev sig bag øret, at trafikken i området vækker bekymring og derfor skal være et indsatsområde.

Det er en rigtig fin ide, at politiet stiller sig op, så man kan spørge om forskellige ting.
Louise Overby
Politiassistent Martin Bjørnskov (t.h.) gav sig god til til at tale med de folk, der kom forbi. Her er det Lasse Overby der ville høre, hvordan reglerne er for at køre scooter på stisystemer. Foto: Søren E. Alwan
Politiassistent Martin Bjørnskov (t.h.) gav sig god til til at tale med de folk, der kom forbi. Her er det Lasse Overby der ville høre, hvordan reglerne er for at køre scooter på stisystemer. Foto: Søren E. Alwan

Del af ny strategi

Den mobile politistation er et led i justitsminister Søren Pape Poulsens (K) udspil om at knytte politi og befolkning tættere sammen.

Det offentliggjorde ministeren i begyndelsen af oktober.

Formålet er at komme ud og tale med folk i nærområderne. Både der, hvor der kan være særlige udfordringer, men også helt almindelige steder som for eksempel Bankagervej.

- Vi ønsker at få de folk i tale, som normalt ikke finder politiet. Nogle gange er det lettere for os at komme ud til borgerne end omvendt. Vi vil ud alle steder, hvor folk normalvis ikke ser politiet, forklarer fung. vicepolitiinspektør Poul Steffensen, Sydøstjyllands Politi, der var rykket ud på gaden sammen med to betjente.

Den mobile politistation ved Sydøstjyllands Politi har siden sommer været tilstede rundt om i politikredsen ved forskellige begivenheder. Målet er at komme ud mindst én gang om ugen, og det bliver taget godt imod af borgerne, siger fung. vicepolitiinspektør Poul Steffensen. Foto: Søren E. Alwan
Den mobile politistation ved Sydøstjyllands Politi har siden sommer været tilstede rundt om i politikredsen ved forskellige begivenheder. Målet er at komme ud mindst én gang om ugen, og det bliver taget godt imod af borgerne, siger fung. vicepolitiinspektør Poul Steffensen. Foto: Søren E. Alwan

Hvornår må man beskytte sig selv

Politiet fik god respons fra dem, der kom forbi.

Bjarke Nielsen fra Vejle, der er lærerstuderende på Bankagerskolen, var første mand på stedet og ville gerne vide, hvornår man som politibetjent egentlig må trække en pistol.

- Det er ikke, fordi jeg er fan af pistoler, men på skolen har vi lige haft besøg af en fængselsbetjent, der fortalte om, hvordan han blev truet i sit arbejde med kniv, fik hældt kogende vand over sig osv. Så hvornår må man egentlig beskytte sig selv, ville Bjarke Nielsen gerne vide.

Jonathan Maller fra Vejle, ligeledes lærerstuderende på Bankagerskolen, fik sig også en sludder med betjentene. Han bifalder deres fremmøde.

- Jeg kan godt lide, at de er her. Politiet kan godt virke skræmmende for nogle mennesker, for det er en autoritet, og man er måske bange for at sige noget forkert. Men de er åbne mennesker, og det er en anden måde at komme i kontakt med politiet og få nogle informationer. Det er helt klart noget, de unge fra skolen også kunne være interesseret i, sagde Jonathan Maller.

Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag ud til p-pladsen ved Føtex på Bankagervej for at tale med borgerne om stort og småt. En del benyttede lejligheden og fik svar på spørgsmål, der lige brændte sig på. Foto: Søren E. Alwan
Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag ud til p-pladsen ved Føtex på Bankagervej for at tale med borgerne om stort og småt. En del benyttede lejligheden og fik svar på spørgsmål, der lige brændte sig på. Foto: Søren E. Alwan

Hvad med narko?

Politiassistent Martin Bjørnskov og hans kollega Mia, der ikke ønsker sit efternavn frem, tog sig god tid til at tale med de borgere, der kom forbi.

Blandt andet fik en mor til en 15-årig dreng en fin snak med Martin Bjørnskov om stoffer i nattelivet.

Hun er bekymret for, hvad sønnen kan rende ind i, når han begynder at gå i byen om aftenen. Den bekymring fik hun vendt med politiassistenten.

- Jeg fortalte hende om mine erfaringer, hvilke faresignaler man skal holde øje med, og hvornår man skal reagere, forklarede Martin Bjørnskov, der blandt andet pegede på valget af venner.

Og så er tilliden mellem børn og forældre afgørende, fremhæver han:

- Kan forældre og børn stole på hinanden? Fortæller børnene sandheden? Hvis de passer deres skole og ikke lyver, er der ingen grund til bekymring, lød det fra Martin Bjørnskov.

Og, tilføjede han:

- Der er rigtig mange, der nok skal lægge mærke til, hvis ens barn træder ved siden af. Og så er forældrene de første, der får det at vide, sagde Martin Bjørnskov, der sagtens kunne forstå morens bekymring.

- Forældre i dag føler ofte, at de halter lidt efter. Deres børn agerer på mange platforme, og det er svært for forældre at følge med.

10 folk ekstra

Hos Sydøstjyllands Politi begyndte man hen over sommeren at sende den mobile politistation ud ved forskellige begivenheder i politikredsen.

Planen er, at den skal ud mindst én gang om ugen, og allerede nu er erfaringerne, at borgerne er glade for besøget.

- Folk har taget godt imod os. For nylig var vi i Stilling, og der kom 40-50 personer til en snak. For os handler det både om at komme ud, hvor der er mange folk, men også der, hvor der ikke er så mange. Succeskriteriet er ikke at tale med 100 mennesker. Det er at tale med dem, der kommer, pointerer Poul Steffensen.

- Vi vil gerne stille os til rådighed, være tilgængelige og vise, at man kan bruge os til alt muligt.

I forbindelse med justitsministerens udspil, Nærhed og Tryghed, bliver politiet styrket med mere mandskab. For Sydøstjyllands Politi betyder det, at der i løbet af 2020 bliver ansat 10 ekstra betjente, der har fokus på netop nærhed og tryghed, tilføjer Poul Steffensen.

Det med pistolen

Og så tilbage til spørgsmålet med, hvornår en betjent egentlig må trække sin pistol...

Det fremgår af politilovens paragraf 17, i hvilke situationer man må anvende sit våben. Fælles er, at det kun må ske for at afværge et påbegyndt angreb eller en overhængende fare for, at andre dør eller kommer alvorligt til skade.

Den mobile politistation, som Sydøstjyllands Politi i øjeblikket sender på gaden, er kun en midlertidig løsning.

I løbet af 2020 får politikredsen en special indkøbt politistation på fire hjul, der er skræddersyet til formålet.

Når politiet møder folk på gaden: Hvornår må politiet egentlig trække pistolen...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce