Misrøgtede plejebørn sender kommune i retten

(ARKIV) To plejebørn har sagsøgt Vordingborg Kommune for ikke at have reageret på de fysiske og psykiske overgreb, de var udsat for hos deres plejefamilie. Sagen skal for Østre Landsret tirsdag 12. marts.

Misrøgtede plejebørn sender kommune i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To plejebørn stævner Vordingborg Kommune for ikke at gribe ind, da de i en lang årrække blev mishandlet.

Den såkaldte Mern-sag trak overskrifter for sin voldsomhed, da to plejeforældre i 2012 blev dømt skyldige i vold og mishandling i en periode på 20 år.

Selv om dommen faldt for næsten syv år siden, er den ikke endegyldigt afsluttet.

To af i alt ni misrøgtede plejebørn stævner Vordingborg Kommune for ikke at gribe ind, mens mishandlingen stod på.

De kræver hver en erstatning på 300.000 kroner i sagen, som skal for retten tirsdag.

I 2012 blev en plejemor og en plejefar, der var bosat i den lille by Mern på Sydsjælland, idømt henholdsvis 2 og 2,5 års fængsel.

De skulle samtidig betale 225.000 kroner i erstatning til børnene, og de blev frakendt retten til at arbejde med børn og unge under 18 år.

Plejeforældrene ankede sagen, og året efter stadfæstede Østre Landsret byrettens dom.

I 2011 blev plejeforældrene tiltalt efter et omfattende anklageskrift med 20 forhold, herunder vold, indespærring, vanrøgt og svigt.

Et barn blev desuden tvunget til at løbe rundt på gårdspladsen med alt for lidt tøj på. Og faren truede med at ville skyde to af børnene.

Volden, der blandt andet omfatter slag med knyttet hånd, flad hånd, spark og skub, blev primært begået af plejefaren, der fik den højeste straf.

Sagen kom til politiets kendskab i 2009, da en dengang 17-årig plejesøn stak af og betroede sig til en bekendt.

Sagen mod Vordingborg Kommune kommer for Østre Landsret, og der er afsat fire retsdage.

Kommunen oplyser i en skriftlig udtalelse til Ritzau, at den har fuld forståelse for, at de nu voksne børn ønsker at få en afklaring på, hvorvidt kommunen burde have grebet ind.

Kommunen forklarer videre, at retssagen skyldes, at man som myndighed ikke har mulighed for at udbetale erstatning uden retligt grundlag.

- Samtidig er det også vigtigt, ikke bare for Vordingborg Kommune, men for alle kommuner, at vide, hvor man ansvarsmæssigt står henne i sager som denne, siger Jakob Thune, børne- og kulturdirektør i Vordingborg Kommune, i en skriftlig udtalelse.

Det forventes, at der falder dom i slutningen af april.

Misrøgtede plejebørn sender kommune i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce