Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mand sigtet for at skyde ulv fra sin bil i Vestjylland


Mand sigtet for at skyde ulv fra sin bil i Vestjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med hjælp fra vidner kunne politiet identificere ejeren af den bil, der blev anvendt ved nedskydning af ulv.

En 66-årig mand blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for at skyde en ulv på en mark øst for Ulfborg i Vestjylland.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag formiddag.

Politiet modtog anmeldelsen fra en person, der efter eget udsagn havde overværet nedskydningen på en mark cirka 13 kilometer øst for Ulfborg.

Kort før klokken 14.30 havde vidnet set en mand komme kørende i bil til marken, affyre skud mod ulven fra bilen og køre væk fra stedet igen.

På gerningsstedet fandt politiet en ung hunulv, som var dræbt af skud. Der blev endvidere fundet et nyligt afskudt patronhylster.

På baggrund af vidneforklaringer kunne politiet hurtigt identificere ejeren af den bil, der var set og anvendt ved nedskydningen af ulven.

Der er tale om en 66-årig mand fra lokalområdet, som efterfølgende blev sigtet og afhørt. Han nægter at have skudt ulven.

Politiet foretog en række tekniske undersøgelser, og den 66-åriges bopæl og bil blev ransaget. I den forbindelse blev flere skydevåben fundet og beslaglagt. Også mandens bil blev beslaglagt.

Der er ikke fastsat jagttid på ulve i Danmark, og de må derfor ikke jages.

Det er på nuværende tidspunkt politiets vurdering, at der foreligger flere overtrædelser af jagtloven og artsfredningsbekendtgørelsen, men også andre bestemmelser kan være overtrådt.

Politiet afventer nu resultatet af de tekniske undersøgelser. Veterinærinstituttet, DTU, foretager undersøgelse af ulven på vegne af Miljøstyrelsen.

Mand sigtet for at skyde ulv fra sin bil i Vestjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.