Mand leverede stjålne varer tilbage til brugsen - og så blev han anholdt

Arkivfoto

Mand leverede stjålne varer tilbage til brugsen - og så blev han anholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hatting: En 19-årig mand blev mandag anholdt, efter han havde bragt en større mængde stjålne varer tilbage til Superbrugsen på Storegade i Hatting.

Varerne - kaffe, pistacienødder og hårprodukter til en samlet værdi på godt 1700 kr. - var kort forinden blevet stjålet fra butikken af to kvinder.

Det lykkedes den ene af kvinderne at stikke af med varerne, da hun og veninden blev opdaget af butikkens personale. Den anden kvinde blev tilbageholdt i butikken.

Kort efter kom den unge mand ind i butikken. Han forklarede, at han kendte de to kvinder, og at han ville finde varerne igen.

Han forlod butikken og kom umiddelbart efter tilbage med tyvekosterne - men uden den kvinde, der havde været med til at stjæle dem.

- Og han ønskede ikke at oplyse, hvor kvinden, der var stukket af, befandt sig. Derfor blev både han og den 18-årige kvinde, der stadig var i butikken, anholdt og taget med på stationen, fortæller fungerende vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Efter endt afhøring blev den 19-årige mand og den 18-årige kvinde, der begge er udenlandske statsborgere, løsladt igen. Kvinden med en bøde for butikstyveri, mens manden slap for yderligere tiltale.

Den kvinde, der stak af, er ikke fundet, oplyser Poul Steffensen.

Mand leverede stjålne varer tilbage til brugsen - og så blev han anholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce