Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Larmende bil fældede Rema-røver

Den 41-årige røver fra Løsning skal nu betale Rema 1000 i Brædstrup en erstatning på 22.983 kroner for omkostninger i forbindelse med røveriet 16. juli sidste år. Arkivfoto

Larmende bil fældede Rema-røver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 41-årig mand fra Løsning blev tirsdag ved Retten i Horsens dømt for et røveri mod Rema 1000 i Brædstrup i juli sidste år. En larmende bil var med til at fælde røveren.

Brædstrup: En 41-årig mand fra Løsning, Martin Kærsgaard Mathiasen, blev tirsdag ved Retten i Horsens idømt et år og tre måneders fængsel for røveri mod Rema 1000 i Brædstrup den 16. juli sidste år.

Manden blev dømt for at have taget en cirka 30 cm lang kokkekniv med ind i Rema 1000 klokken 19.12, hvor han råbte: "Dette er et røveri. Læg jer ned". Herefter stjal han 7600 kroner af kassen, hvorefter han tog flugten i en sølvgrå og særdeles larmende VW Passat.

Nemt at finde flugtbil

Netop den larmende flugtbil var med til at fælde røveren i byretten. Bilen tiltrak sig nemlig en del opmærksomhed fra vidner efter røveriet, og et enkelt frisk vidne var så hurtig, at han tog et mobilbillede af nummerpladen og den sølvgrå Passat, inden røveren stak af.

Billederne af flugtbilen gjorde, at politiet hurtigt kom på sporet af gerningsmanden, og blot et par timer efter røveriet bankede to betjente på ved mandens daværende kæreste i Brædstrup.

- Jeg havde forinden bedt Martin om at gå, fordi jeg vidste politiet ville komme på besøg. Jeg havde været nede og kigge ved Rema, og dér havde jeg hørt, at nogle havde set en larmende bil, forklarede en ellers fåmælt ekskæreste i retten.

Fandt militærriffel

Ved politiets besøg blev kvindens lejlighed også ransaget, og her fandt man en militærriffel af typen US-Carabin Caliber 30, model M1 med tilhørende magasiner.

Det udløste også en tiltale for ulovlig våbenbesiddelse til den 41-årige røver, men her fandt retten det ikke bevist, at han ejede eller havde kendskab til riflen, idet der hverken var fingeraftryk eller dna-materiale fra den dømte på riflen.

Solgte flugtbil

I retten kom det også frem, at den 41-årige røver allerede samme aften lykkedes at skille sig af med flugtbilen.

Han havde fået kontakt til en beboer på Sølyst i Horsens, som købte bilen samme aften for 3500 kroner.

Den nyerhvervede bil nåede dog ikke langt, da den gik i stå på Vejlevej i Horsens, hvor politiet opdagede og konfiskerede den dagen efter. I retten udpegede bilkøberen også den 41-årige mand fra Løsning som sælger af bilen.

Langt synderegister

De mange indicier var nok til at overbevise domsmandsretten, som idømte røveren et år og tre måneders ubetinget fængsel.

Det var langt fra første gang, at den 41-årige mand er dømt ved retten. Han har således en stribe domme bag sig for blandt andet røverier, tyverier, grov vold, ulovlig tvang, ulovlig indtrængen og ulovlig frihedsberøvelse. Derudover er han tidligere dømt fra at flygte fra fængslet.

Den 41-årige røver har været fængslet i sagen siden august sidste år, og hans forsvarer, Mikkel Holsteen Cramer, anmodede om, at manden blev løsladt indtil senere afsoning. Den anmodning afviste dommer Sine Nascou dog med henvisning til fare for gentagelse og i forhold til retshåndhævelsen.

Manden har nu bedt retten om 14 dages betænkningstid for at finde ud af, om han vil modtage dommen eller anke den til landsretten.

Larmende bil fældede Rema-røver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.