Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landbetjent giver gode råd

Brædstrups landbetjent Flemming Bækgaard holder kriminalpræventivt foredrag mandag 15. januar. Arkivfoto

Landbetjent giver gode råd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup: Landbetjent Flemming Bækgaard fra Brædstrup skal mandag 15. januar holde et foredrag om kriminalpræventiv sikkerhed - eller med andre ord: Han skal give gode råd om, hvordan man passer på sig selv og sine ejendele.

Foredraget er arrangeret af foreningen Danske Seniorer, og det foregår på mødestedet Klippen på Nørregade 27 i Brædstrup fra klokken 13.30 til 15.30. Det koster 50 kroner at deltage. Tilmelding skal ske på telefon 26 66 05 62 gerne inden 7. januar.

Et af de emner, som Danske Seniorer gerne vil have noget debat og forebyggende rådgivning om, er tricktyverier. Det sker af og til, at især ældre mennesker bliver narret af tricktyve, der ved hjælp af forvirrende afledningsmanøvrer får held til at stjæle folks tasker og tegnebøger, og det kan ske både i butikker og i hjemmene.

- Tricktyverier finder jo desværre også sted her i området, så det er noget, vi gerne vil drøfte, siger Ulla Pedersen.