Købmand er dybt frustreret: De stjæler mine varer og truer mine ansatte

Mike Christensen vil ikke længere finde sig i de tyverier og chikane, som har ramt hans Spar-butik på Smedetorvet. Foto: Claus Skovholm

Købmand er dybt frustreret: De stjæler mine varer og truer mine ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To unge mænd chikanerer Spar-butikken på Smedetorvet, fortæller bestyrer. Nu har en af de ansatte sagt op.

Horsens: Røverier, drengestreger og ubehagelige kundehenvendelser har ikke just været sjældenheder i de 20 år, Mike Christensen har drevet butik. Ikke desto mindre overgår de seneste to måneder alt, hvad han tidligere har prøvet som butiksbestyrer.

- Jeg har været i syv sind, for hvad skal man lige stille op i sådan en situation? Skal man tage konfrontationen? Skal man lade stå til, spørger Mike Christensen, der driver Spar på Smedetorvet i Horsens.

Hans frustration skyldes to unge mænd, der minimum otte gange har stjålet fra hans forretning og chikaneret hans personale. Foreløbig har en ansat sagt op, og butikkens bundlinje er blevet snydt for et ikke uvæsentligt beløb.

- Så nu har jeg sat foden ned, siger Mike Christensen.

De to mænd kan potentielt lukke butikken med deres tyverier, for det er ikke småbeløb, der stjæler for.
Mike Christensen, butiksbestyrer

Overtaget

En aften for to måneder siden fandt to unge mænd vej til Spar på Smedetorvet. Begge af mellemøstlig udseende, formentlig i starten af 20'erne, med korte bukser og hættetrøje og med hår, der var klippet kort i siderne og langt på toppen.

Her delte de sig op, så den ene henvendte sig til butikkens lukkeansvarlige med en håndfuld forberedte spørgsmål, mens den anden fyldte en kurv med kød.

- Den lukkeansvarlige var dog hurtig til at gennemskue, hvad de var ude på, og så tog de flugten, siger Mike Christensen.

Så godt gik det ikke et par dage efter, da mændene atter fandt vej til butikken. Her fyldte de en kurv med øl, sodavand og energidrik, som de lykkedes med at stjæle.

- Det var her, de to mænd fandt ud af, at de havde overtaget i forhold til vores unge personale, siger Mike Christensen, der har drevet Spar-butikken siden december 2017.

Har sat alt i værk

Kurven blev siden udskiftet med en vogn, og diskretionen blev lagt til side.

- De begyndte at lave pistoltegn med deres hænder og sigtede på personalet, mens de sagde "vi ses". Og de råbte på arabisk af en vores 16-årige ansatte, som sad ved kassen. Det er altid om aftenen, når der er få på vagt, at de kommer, siger Mike Christesen.

Det var på dette stadie, at en af butikkens ansatte, der tidligere har været udsat for chikane, sagde op.

- En ting er, at de stjæler, men når de begynder at true, sætter jeg foden ned. Jeg har det usædvanligt ubehageligt med, at chikane skal være årsagen til, at mine ansatte stopper, for det er mit ansvar, at de er trygge. Så nu har jeg sat alt i værk, jeg kan komme i tanke om, for at stoppe det, siger Mike Christensen.

Det er i skrivende stund mere end en uge siden, at de to mænd har vist sig i butikken.

Tre anmeldelser

Sydøstjyllands Politi bekræfter, at det har modtaget tre anmeldelser om tyveri fra Spar på Smedetorvet.

- Vi ved ikke, om det er de samme personer, der er på spil i de tre tilfælde, men måden, de gør det på, kunne godt tyde på, at det er de samme, der står bag, siger Poul Steffensen, vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi.

Ud fra anmeldelserne var han ikke klar over, at gerningsmændene foruden at stjæle også chikanerer personalet.

- Vi har endnu ikke kigget overvågningsvideoen igennem, men sagen ligger i bunken af opgaver, som vi prioriterer i forhold til vores ressourcer. De personfarlige sager kommer altid først, siger han.

Købmand er dybt frustreret: De stjæler mine varer og truer mine ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce