Klassiske kørefejl gav fire uheld på en halv time på motorvejen

Arkivfoto: Michael Bager

Klassiske kørefejl gav fire uheld på en halv time på motorvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted/Horsens/Skanderborg: Torsdag eftermiddag blev E45 ramt af fire trafikuheld på godt en halv time mellem det nordlige Hedensted og det nordlige Skanderborg.

Det sidste uheld skete kl. 17.05 mellem Hedensted og Horsens S, hvor seks biler var involveret i et harmonikasammenstød. Det medførte, at motorvejen var spærret i nordlig retning i cirka en time, og bilister måtte holde i en fem km lang kø.

Uheldet skyldtes ifølge Sydøstjyllands Politis vagtchef, Jørn Bystrup, at folk ikke holdt nok afstand, samtidig med hastigheden var høj.

Det samme gjorde sig gældende for to andre uheld på samme strækning, hvor to biler var involveret i det ene, mens fire var i det andet.

Også omkring Skanderborg skete der en ulykke, da en lastbil og en personbil ramte hinanden i forbindelse med en sammenfletning.

Ingen er kommet alvorligt til skade, men fire personer fra uheldet med seks biler er kørt til tjek for ryg- og nakkesmerter samt skader fra glasskår.

E45 blev genåbnet kl. 18.10, og politiet forventer, at kødannelsen vil være opløst omkring kl. 19.

Klassiske kørefejl gav fire uheld på en halv time på motorvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce