Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ikke et mord i Lunden, men en reklame for krimimessen

Et overdækket "lig" og teknikere, der undersøgte "gerningsstedet". Det fik i sidste måned folk til at kigge en ekstra gang på banegården i Aarhus. Fredag morgen skete nogenlunde det samme i Lunden i Horsens. Det var så livagtigt, at politiet blev tilkaldt. Det fremgik dog klart, at "mordet" bare var en happening som led i reklamen for årets Krimimesse på Fængslet i weekenden 1.-2. april. Privatfoto

Ikke et mord i Lunden, men en reklame for krimimessen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Et "lig", plastikstrimler og teknikere, der undersøgte "gerningsstedet".

Det kunne man fredag morgen ved 8-tiden se, hvis man passerede Lunden på Sundvej.

Men der var heldigvis hverken tale om mord eller pludselig dødsfald. Der var udelukkende tale om et reklamestunt for krimimessen i Horsens.

Det fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Fredag morgen fik politiet en henvendelse fra en borger, der oplevede, at synet skræmte børn, der var på vej til skole.

- En patrulje kørte der op og kunne se, at den CSI-lignende event var tydeligt afmærket som en happening, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Eventen fik således lov til at fortsætte uhindret.

Der har tidligere været lignende stunts i Søndergade i Horsens.

Arrangøren af messen er Horsens Bibliotek, og messen er en del af Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad. Biblioteket har tidligere varslet, at rækken af krimi-events fortsætter frem til messen 1. og 2. april.

Horsens-borgmester: Undskyld for de mange lig i gaderne