Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hurtig udrykning skal redde redningsbåd

Odderkystens Fællesudvalg og Lokalrådet for Saxild og Omegn vil bevare redningsbåden. Arkivfoto

Hurtig udrykning skal redde redningsbåd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalrådet for Saxild og omegn samt sommerhusejere langs kysten beder byrådet om at genoverveje beslutningen om at droppe redningsbåd.

Odder: Kommunen bør tænke sig om, og det skal ske hurtigt. Ellers forsvinder den redningsbåd, som i dag står på brandstationen i Odder.

Båden har i mange år været en del af udstyret på stationen. Men hverken Østjyllands Brandvæsen eller Odder Kommune vil betale, og det betyder, at båden snart skal sælges.

Derfor har Odderkystens Fællesudvalg og Saksild og Omegns Lokalråd sammen skrevet et brev til bl.a. borgmester Uffe Jensen.

- Vi er ganske klar over, at søredningstjeneste er en statslig opgave, men det rokker ikke ved, at Odder Kommune fortsat har mange forpligtelser i forhold til opgaver i havne og kystnære områder, og at der følger en naturlig forpligtelse med til at garantere maksimal sikkerhed, når man har en maritim efterskole, campingpladser, sommerhuse, turister og en mangfoldighed af fritidsaktiviteter i det våde element, står der i brevet.

Det er også sendt til Ole Lyngby Pedersen (V), der er formand for miljø, teknik- og klimaudvalget samt kommunaldirektør Henning Haahr og teknisk chef Casper Grønborg.

- Lad os mødes, kommunen, brandfolk og alle parter, der har interesse i det. En beslutning kan altid tages om. Jeg håber, vi kan få en dialog med kommunen, siger Lisbeth Bonde, der formand for lokalrådet.

Byrådspolitikerne må blive klare i mælet. Det er ikke nok at sige, det er en statslig opgave, sådan kan man ikke bare sige. Det er ikke millionbeløb, det handler om.
Lisbeth Bonde, lokalrådsformand i Saxild

Odderkystens Fællesudvalg repræsenterer 23 grundejerforeninger langs kysten, og formand Niels Ulrik Bugge har underskrevet brevet på deres vegne. Desuden har Lisbeth Bonde talt med andre lokalråd, der har sympati for sagen og vil tage den op på interne møder.

- Vi kan ikke gå og skubbe det, hvis båden skal sælges sidst i marts. Dem, vi skal præparere, må være Odder Kommune. Jeg har prøvet at grave i, om vi kan lave vores eget frivillige redningskorps. Det kan vi i princippet godt, men så ringer politiet ikke, hvis der bliver slået alarm til 112, siger Lisbeth Bonde, der er formand for Saksild og Omegns Lokalråd.

Derfor er den optimale løsning ifølge Lisbeth Bonde, at der bliver lavet en kommunal løsning, som automatisk bliver alarmeret.

Det har tidligere været fremme, at den årlige driftsudgift for redningsbåde er 175.000 kr., men lokalrådsformanden er ikke sikker på, det er rigtigt.

- Jeg har fået at vide, at tallene er hullede som en si, og hvis beslutningen er taget på et forkert grundlag, så er der grund til at tage den op igen. Vi skal have vendt hver en sten. Hvis kommunen beholder båden, så ved jeg godt, at vi på et tidspunkt skal have en ny, men det kunne jo være, at man kunne få støtte fra Trygfonden eller noget andet, siger Lisbeth Bonde.

Under sidste års valgkamp hørte hun meget sympati for at bevare redningsbåden.

- Men nu er der tavshed. Finn Thranum (V) er den eneste, der har stået ved det, han sagde dengang, og det tager jeg hatten af for, siger Lisbeth Bonde.

Avisen har talt med borgmester Uffe Jensen, der i slutningen af ugen var på et seminar med resten af byrådet.

- Og derfor har jeg ikke nået at læse brevet, så jeg kan ikke kommentere det, sagde han, da avisen fredag kontaktede ham.

Hurtig udrykning skal redde redningsbåd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.