Gule Nørre Snede-stole er forsvundet

Tre stole af denne type er forsvundet fra Nørre Snede - eller i hvert fald fra deres retmæssige plads på byens torv. Privatfoto

Gule Nørre Snede-stole er forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre eksemplarer af de kendte gule stole mangler. Lokalrådet savner dem.

Nr. Snede: Lokalrådet i Nørre Snede efterlyser nu tre af de gule Nørre Snede-stole, der hele sommeren har stået på Torvet i Nørre Snede.

Der er i alt 30 af de velkendte gule stole, der tjener som en turistattraktion og som sjove hvilestole. Stolene skal sættes ind om vinteren, men da folk fra lokalrådet gik i gang med dette arbejde, opdagede de, at der manglede tre stole.

Enten er stolene blevet hugget - eller også er de blevet fjernet og stillet et sted, hvor de egentlig ikke skal stå.

- Stolene er åbenbart blevet et klenodie, siden nogen har taget tre af dem. Men vi vil meget gerne have dem tilbage. Vi har haft stolene i næsten otte år, og det er første gang, at der mangler nogen. Jeg er bekymret for, at de er blevet stjålet. Jeg har hørt rygter om, at en af stolene befinder sig på Bornholm, siger lokalrådsformand Hans Jørgen Jensen.

Nørre Snede-stolene kom til i forbindelse med den store byfornyelse i 2011, og de kraftige gule stole, der er fremstillet af jern og har byens navn skåret ud i ryggene, har lige siden været et karakteristisk indslag i bybilledet.

Lokalrådet råder som nævnt over 30 stole, der primært står på Torvet, men også andre steder såsom busholdepladsen.

Hvis man ved, hvor de tre forsvundne stole er, kan man henvende sig til Hans Jørgen Jensen på telefon. 29 49 04 85 eller email formand@ns-lokalraad.dk

Gule Nørre Snede-stole er forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce