Formand frifundet for injurier - igen

Der var ikke tale om injurier, da Ib Salomon for formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odder beskrev "et uldent forløb" i et læserbrev om Aakær. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Formand frifundet for injurier - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der kommer noget af en regning til ejeren af Aakær Gods efter Landsretten mandag stadfæstede byrettens dom.

Odder: Formanden for DN-Odder, Ib Salomon, blev mandag 5. november frifundet for injurier - denne gang af Vestre Landsret.

For to år siden blev Ib Salomon stævnet af Aakær Gods, der mente, at han havde krænket godsets ære ved at skrive en kritisk pressemeddelelse og et kritisk læserbrev. I juni 2017 blev han frifundet af Byretten i Horsens, men godset ankede dommen til Landsretten, der nu har stadfæstet den. Godset skal betale ca. 70.000 kroner i sagsomkostninger.

- Jeg er selvfølgelig glad for at være frifundet igen, men ekstra glad over, at dommen fra Landsretten fastslår, at vores kritik var berettiget - godsets advokat hævdede ellers, at der var tale om grove, konkrete udtalelser uden et faktuelt grundlag, siger Ib Salomon i en pressemeddelelse.

- Desuden fastslår Landsretten, at Danmarks Naturfredningsforening fungerer som "offentlighedens vagthund" og derfor har en vidtgående ret til ytringsfrihed. Så vi fortsætter selvfølgelig med at holde øje med naturen på Aakær Gods, akkurat som vi holder øje med naturen i den øvrige del af kommunen, siger Ib Salomon.

Ved byretten blev Johan Koed-Jørgensen dømt til at betale 37.500 kroner i sagsomkostninger til Ib Salomon Hansen, og dommen fra Vestre Landsret koster ejeren af Aakær Gods yderligere 31.250 kroner at betale til Ib Salomon. Dermed har sagen kostet Johan Koed-Jørgensen 68.750 kroner i sagsomkostninger til DN Odders formand samt udgifter til godsejeren egen advokat.

Formand frifundet for injurier - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce