Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fartkontrol i weekenden: Hver anden dansker ønsker sig mere kontrol

Der er god grund til at holde fartgrænserne, når politiet landet over holder fartkontrol i weekenden. Arkivfoto: Claus Thorsted

Fartkontrol i weekenden: Hver anden dansker ønsker sig mere kontrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I weekenden deltager Sydøstjyllands Politi i en landsdækkende fartkontrol. Ifølge en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik så 48 procent af danskerne gerne mere fartkontrol på vejene i deres lokalområde.

112: Knap halvdelen af befolkningen ser gerne, at politiet oftere, end tilfældet er i dag, kontrollerer hastigheden på vejene i lokalområdet. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, der er gennemført blandt 2000 danskere.

Faktisk har blot 18 procent af de adspurgte svaret, at de slet ikke ønsker mere fartkontrol. Til gengæld svarer 55 procent, at de gerne så, at folk kørte langsommere i de adspurgtes lokalområde.

- Danskerne er bekymrede for, om der sker ulykker i deres lokalområde, fordi bilister kører for stærkt, og derfor er mange glade for at se politiet kontrollere hastigheden, konstaterer administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, i en pressemeddelelse.

Ifølge direktøren er det positivt, at der lader til at være opbakning til politiets indsats.

- Det er med til at sikre, at alle kommer sikkert frem, siger han.

Fartkontrol i weekenden

Tal fra Vejdirektoratet viser, at høj fart er involveret i omkring halvdelen af dødsulykkerne i trafikken - to ud af tre sker på landevejene. Og tidligere undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik viser, at 9 ud af 10 mener, at fartkontrol gavner trafiksikkerheden.

I øjeblikket gennemfører Rådet for Sikker Trafik kampagnen "Sænk farten - før det er for sent" i håb om, at flere vil overholde hastighedsgrænserne på vejene.  

Også hos politiet oplever man, at borgere efterspørger mere fartkontrol i lokalområdet. Det fortæller vicepolitiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Arne Martinsen i en pressemeddelelse.

- Mange danskere kontakter hver eneste dag politiet med ønske om en fartkontrol i deres lokalområde, fordi de er utrygge ved den høje hastighed, som nogle bilister kører med, siger hun. 

I weekenden holder Fyns Politi og resten af landets politikredse en landsdækkende fartkontrol. Så hvis ikke der i forvejen var årsager nok til at lempe fodens tryk på speederen, er der en helt kontant grund til det de kommende dage, hvis man vil slippe for en bøde.