Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Falske betjente luskede rundt i Odder

Det er en god ide at bede om legitimation, hvis man er i tvivl om, hvorvidt personer taler sandt, når de siger, at de kommer fra politiet. Arkivfoto

Falske betjente luskede rundt i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet opfordrer til, at man beder om legitimation, hvis man er en smule i tvivl.

Odder: Man skal altid spørge efter legitimation, hvis man er i tvivl om, hvorvidt personer, som udgiver sig for at være fra ordensmagten, vitterligt er det.

Sådan lyder opfordringen fra Østjyllands Politi, efter at en beboer på Rude Havvej tirsdag kl. 11.30-12.15 så en hvid eller grå personbil køre ind på gårdspladsen. Siden observerede han en mand gå rundt, mens en anden gik om bag om bygningen og kiggede ind af vinduerne.

Da borgeren spurgte, hvad de de to mænd i grunden lavede, svarede den ene, at han var fra politiet, og at de var på stedet, fordi nogle mistænkelige personer luskede rundt.

Da borgeren så bad om en beskrivelse af disse "mistænkelige" personer, kunne de ikke oplyse noget. De henviste i stedet til 114, hvor borgeren ifølge dem ville kunne få bekræftet, at de var fra politiet.

Viste ikke politiskilt

Da de to mænd ikke havde fremvist et politiskilt, kom borgeren i tvivl, om de overhovedet var, hvem de udgav sig for at være.

Han ringede derfor til politiet, som efter en rundspørge til patruljerne kunne fortælle, at der ikke havde været nogen patruljevogn så meget som i nærheden af Rude Havvej.

I mellemtiden forsvandt de de to mænd.

De ene mand beskrives som værende 50 år, 180 cm høj, iført cowboybukser og mørk vindjakke. Han talte fejlfrit dansk. Den anden mand var 30-35 år, 180 cm høj, iført cowboybukser og mørk vindjakke. Også han talte fejlfrit dansk.

Det er ikke første gang, at uvelkomne gæster udgiver sig for at være fra politiet. Østjyllands Politi modtog for nylig en lignende henvendelse om nogle mænd, der luskede rundt ved Teknologisk Institut i Aarhus. Også her forklarede de, at de var fra politiet - uden at kunne fremvise ID.

Politiet hører gerne fra borgere, der kan have oplysninger om de to mænd, på 114.