Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fængsels-boss skal selv i fængsel: Her er straffen for vold mod indsat

Statsfængslet på, Enner Mark. Arkivfoto

Fængsels-boss skal selv i fængsel: Her er straffen for vold mod indsat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retten i Horsens afsagde fredag eftermiddag dom i en udsædvanlig sag, hvor en 60-årig leder på det lukkede statsfængslet var tiltalt for vold mod en indsat.

Horsens: Fem fængselsbetjentes vidneudsagn mod en leder på Enner Mark Fængsel overbeviste fredag en domsmandsret ved Retten i Horsens om, at lederen er skyldig i vold mod en indsat.

Lederen blev idømt en straf på 60 dages ubetinget fængsel.

Selv nægter lederen forholdet, og han ankede på stedet dommen til landsretten.

Den 60-årige leder er dømt for en episode 18. april i år mod en indsat, der var i observationscelle. Domsmandsretten fandt det bevist, at lederen skubbede den indsatte omkuld i en seng og fastholdt ham, hvorefter han trak ham ned på gulvet ved at gribe ham i nakke og hår.

På gulvet kørte lederen den indsattes ansigt rundt i madrester på gulvet, trykkede hans ansigt ned i en madbakke og råbte, at han skulle æde maden. Flere gange bankede hans også den indsattes hoved ned i gulvet.

Domsmandsretten var enige i, at lederen skulle dømmes efter anklageskriftet. To stemte for 60 dages ubetinget fængsel, mens en enkelt mente, at de 60 dage skulle gøres betinget. Det blev stemmeflertal, der afgjorde, at den 60-årige leder fik en ubetinget fængselsstraf.

Fange fik banket hoved i gulvet og tværet mad i ansigtet : Det, han gjorde mod mig, var en svinestreg