Ejer sætter video-overvågning op i indbrudsramt depot

Det lykkedes ukendte gerningsmænd at bryde 14 depotrum op, da de i weekenden skaffede sig adgang til Depothuset på Norgesvej. - Heldigvis gik det ikke ud over flere, lyder det fra ejer Mads Søjberg, der udlejer 500 depotrum i Horsens. Arkivfoto

Ejer sætter video-overvågning op i indbrudsramt depot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyverierne er heldigvis ikke gået ud over ret mange, siger ejer af Depothuset efter weekendens indbrud på Norgesvej

Horsens: Jeg forestiller mig, at tyvene er blevet forstyrret af alarmen, for det er ikke gået ud over ret mange. Jeg har 500 depotrum i Horsens, og tyvene har været inde i 14 af dem.

Sådan lyder det fra Mads Søjberg, ejer af Depothuset på Norgesvej i Horsens, der i weekenden havde ubudne gæster.

Mellem lørdag kl. 23 og søndag kl. 1 brød ukendte gerningsmænd ind i den lagerbygning, hvor depotrummene er.

Med en boltsaks klippede de hængelåsene på depotrummene af og sørgede omhyggeligt for at tage de opklippede hængelåse med sig, da de forlod stedet, fortæller Mads Søjberg.

- De har fjernet alt, hvad de kunne, af bevismateriale, siger han.

Uvist hvordan de kom ind

Hvordan tyvene kom ind i lagerbygningen, er fortsat uvist.

- Man kommer ind i lagerbygningen med en personlig kode. Vi har ikke umiddelbart fundet tegn på opbrud. Vi har tjekket alle indgange, men vi kan ikke sige, hvor de er gået ind henne, siger Mads Søjberg.

Men ind kom de, og det udløste alarmen, tilføjer ejeren og understreger, at lejerne af de 14 berørte depotrum er blevet orienteret om indbruddet.

Hvor meget, tyvene nåede at stjæle fra depotrummene, er uvist.

- Jeg har endnu ikke det store overblik over, hvad der er stjålet. De rum, de brød ind i, er stadig fyldt med ting, så det er kunderne, der må finde ud af, hvad der er stjålet, siger Mads Søjberg.

Ved ikke, hvad de gik efter

Han har ikke tidligere oplevet indbrud og har ingen fornemmelse af, om gerningsmændene gik efter noget specielt eller blot prøvede lykken.

- Det er helt almindelige møbler, folk har opmagasineret, så det er svært at sige, hvad tyvene er gået efter. Det bliver lettere, når vi får en liste over, hvad der er stjålet, og kan gennemgå den sammen med politiet, siger Mads Søjberg.

- Vi må afvente og se. Men vi gør alt, hvad vi kan for at undgå indbrud fremover og er fuld gang med at montere video og opgradere alarmerne.

Ejer sætter video-overvågning op i indbrudsramt depot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce