Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Efterlyst af politiet: Mistænkt for bedrageri i stor stil med koncertbilletter

34-årige Jess Tonni Højgaard er mistænkt for storstilet svindel på Den Blå Avis, Gul & Gratis og Facebook. Foto: Fyns Politi

Efterlyst af politiet: Mistænkt for bedrageri i stor stil med koncertbilletter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 34-årige Jess Tonni Højgaard efterlyses af Fyns Politi i både Jylland og på Fyn for at have solgt ikke-eksisterende billetter til koncerter, festivaler og events på Gul & Gratis, Den Blå Avis og Facebook.

Over hele landet sidder der folk, som har betalt hundredvis og tusindvis af kroner for billetter, de aldrig har set skyggen af. Og ham, som politiet mener har snydt snesevis af borgere hedder Jess Tonni Højgaard.

Det forklarer Fyns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet til Fyens Stiftstidende.

Den 34-årige mand, som stammer fra Nyborg, sættes nemlig i forbindelse med flere end 50 nyere tilfælde af bedrageri, hvor uskyldige borgere har købt billetter af ham på Gul & Gratis, Den Blå Avis og Facebook. Men billetter har de intet set noget til, mens pengene til gengæld er forsvundet og umulige at få tilbage.

Ifølge Fyns Politi drejer det sig om billetter til koncerter, festivaler og andre events i hele landet. Siden marts har politiet haft ham internt efterlyst, men uden at finde ham.

Den yngre mand kan ifølge Fyns Politi opholde sig enten på Fyn, i området omkring Vejle og Vorbasse, eller i Østjylland. Han står i folkeregistret til ikke at have nogen fast bopæl.

Når politiet vælger at gå til medierne med efterlysningen er det, fordi sæsonen for koncerter, festivaler og andre events begynder lige om lidt. Derfor vil man gerne advare borgere, som kan have noget med den mistænkte person at gøre.

Har man oplysninger om den 34-årige Jess Tonni Højgaard, som efterlyses af politiet, bedes man kontakte Fyns Politi på enten 114 eller 66144448 direkte til afdelingen for økonomisk kriminalitet.