Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Dømt! Stjal designermøbler for 900.000 - sendte de dyre sager til fynsk rocker

Tyvene gik efter dyre varer såsom designermøbler. Arkivfoto: Jonas Vandall Ørtvig

Dømt! Stjal designermøbler for 900.000 - sendte de dyre sager til fynsk rocker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Designertyv fik to års fængsel. Med-tiltalt slap med seks måneder. De to unge mænd havde tilsammen stjålet møbler og værdigenstande for over 900.000 kroner.

Den 20-årige Robert Juul Johansen blev ved Retten i Kolding tirsdag idømt to års ubetinget fængsel for omfattende tyverier, hvor der blev stjålet dyre designmøbler. Den med-tiltalte, en 21-årig mand, slap med seks måneders ubetinget fængsel. Han kunne kun knyttes til nogle af tiltalepunkterne i det omfattende anklageskrift.

Begge stod tiltalt for i alt 51 forhold omfattende tyveri, hæleri, besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven.

Anklageskriftet rummede også et enkelt tiltalepunkt om trusler mod et vidne, samt et enkelt punkt, hvor et af indbruddene endte med at blive til hjemmerøveri, fordi beboeren på den adresse, hvor der blev brudt ind, kom til stede midt i det hele og blev skubbet omkuld på jorden, inden de to gerningsmænd flygtede fra stedet.

Kataloget af tiltalepunkter rummer også en række tyverier af benzin og nummerplader. Her foreligger der video-optagelser, som kunne knytte i det mindste den ene af de tiltalte til de enkelte forhold.

Et andet vigtigt punkt i bevismaterialet er en mobiltelefon, som kunne afsløre omfattende søgninger på blandt andet Google Maps på adresser, hvor der efterfølgende blev brudt ind. De tiltalte havde ikke sørget for at slette søge-historikken i programmet.

Afsatte møblerne til en rocker-type

Den relativt hårde, ubetingede straf til Robert Juul Johansen hænger i nogen grad sammen med, at tyverierne bliver anset og takseret som som organiseret kriminalitet. 

Det gør fordi gerningsmændene på forhånd havde truffet aftaler med en aftager til de dyre møbler. En del af dem endte på en adresse i Søndersø på Nordfyn, hvor der bor en mand med tilknytning til rockerklubben Bandidos. Her blev en del af møblerne senere fundet i forbindelse med ransagning på adressen.

De dømte modtog dommen

Det kom frem under behandlingen af sagen i retten også frem, at de to dømte har udført en del research forud for de enkelte indbrud. Her var boligannoncer hos lokale ejendomsmæglere til stor hjælp. I flere tilfælde afslørede fotomateriale i annoncerne, hvor der var dyre møbler at hente.

Begge de dømte modtog dommen. De har siddet i varetægt siden vinteren i år og kan således i princippet sendes direkte tilbage til afsoning, fratrukket tiden i varetægt.