Brødrepar varetægtsfængslet for røveri i Netto: Politiet jagter tredje gerningsmand

Overvågningsbilleder hjalp politiet på sporet af de formodede gerningsmænd til et røveri i Netto i Stensballe 27. september. To mænd blev fredag fængslet - politiet jagter fortsat en tredje gerningsmand. Foto: Sydøstjyllands Politi

Brødrepar varetægtsfængslet for røveri i Netto: Politiet jagter tredje gerningsmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd på 23 og 28 år nægter sig skyldige i røveri i Netto i Stensballe i september. De blev fredag for lukkede døre varetægtsfængslet i 14 dage. Politiet jagter en tredje gerningsmand.

Horsens: Et brødrepar på henholdsvis 23 og 28 år blev fredag efter et grundlovsforhør varetægtsfængslet i 14 dage sigtet for røveri i Netto på Brådhusvej i Stensballe den 27. september.

Mændene, der er rumænere med bopæl i Tyskland, nægtede sig via deres tolke og forsvarere skyldige.

Grundlovsforhøret i retten i Horsens, der varede små tre timer, blev afviklet for lukkede døre på anmodning fra anklager Anne-Louise Ensted Stisen. Politiet ved med sikkerhed, at der var en tredje uidentificeret mand med ved røveriet, der foregik klokken 19.41 i Netto, så af hensyn til videre efterforskning og kommende vidneafhøringer blev dørene altså lukket.

Et butikstyveri til en værdi af 250 kroner udviklede sig ifølge sigtelsen til røveri, da en butiksdetektiv ved udgangen af Netto-butikken forsøgte at stoppe tyvene. Han blev skubbet omkuld og kastet til jorden, hvorefter de tre mænd stak af i en bordeauxrød Opel Zafira.

Politiet gik siden ud i offentligheden med overvågningsbilleder for at finde mændene bag røveriet.

En borger på en campingplads i Tørring genkendte torsdag to af de formodede gerningsmænd ud fra netop billederne i efterlysningen, og politiet anholdt i første omgang fem personer mellem klokken 21 og 22 torsdag - helt uden dramatik.

De tre blev efter endt afhøring løsladt.

Brødrepar varetægtsfængslet for røveri i Netto: Politiet jagter tredje gerningsmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce