Blev dømt for firedobbelt overtrædelse af forsøgskørekort: Kunne selv køre fra retten

Ca. 25.000 unge på 17 år har erhvervet sig et kørekort. Men selvom reglerne foreskriver, at de det første år skal have en rutineret bilist ved derres side, har det ingen synderlige konsekvenser at overtræde det. Genrefoto

Blev dømt for firedobbelt overtrædelse af forsøgskørekort: Kunne selv køre fra retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ud over en bøde på 6000 kr. får det ingen konsekvenser for en nu 18-årig mand fra Barrit, at han gentagne gange som 17-årig så stort på reglerne vedrørende sit "forsøgskørekort"- og samtidig fræsede dybe rander i Hedensted IF's baner.

Hedensted: Selvom hele baggrunden for at lade 17-årige tage kørekort er, at de det første år kan få erfaring med en erfaren bilist ved sin side, har det ingen synderlige konsekvenser at se stort på reglerne og selv ræse rundt på vejene.

Det kan en i dag 18-årig mand fra Barrit ånde lettet op over. Fredag blev han af Retten i Horsens dømt for som 17-årig i fire tilfælde at være standset af politiet uden den lovpligtige ledsager på passagersædet. Alligevel kunne han efter dommen selv køre hjem igen - endda selvom han den ene af gangene fræsede banerne ved Hedensted Stadion op.

I stedet kunne han nøjes med en bødestraf på 3000 kr. pr. gang - som endda blev halveret på grund af hans status som studerende - og uden anmærkninger forfølge drømmen om inden længe at tage kørekort til lastbil.

Og han er langt fra den eneste. Sidste år blev 162 bilister ifølge Rigspolitiet sigtet for at køre uden ledsager. Af samme grund vil et flertal på Christiansborg bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Konservative, De Radikale og Venstre nu se på at skærpe straffen.

- Det må indføres, at tages man i at køre uden ledsager, så mister man retten til at køre bil på stedet, og så kan man tage en ny køreprøve, når man bliver 18 år, siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til DR, mens SF kalder antallet af sigtelser "uacceptabelt stort:

- Det er en god ide at lave en foreløbig vurdering nu, for jeg synes, at tallene er meget dramatiske. Og hvis de unge ikke kan finde ud af at overholde betingelserne, må de op til en ny køreprøve, siger transportordfører Karsten Hønge til DR.

Knap 25.000 17-årige har i øjeblikket kørekort. Rådet for Sikker Trafik har ikke kendskab til alvorlige ulykker med en 17-årig lovligt bag rattet.

Blev dømt for firedobbelt overtrædelse af forsøgskørekort: Kunne selv køre fra retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce