Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bilister klager over fartkontrol: Politiet lagde en blitz-fælde

Politiet lavede fartkontrol på Fyn og ved Ejer Bavnehøj i forbindelse med lastbilkontrollen. I alt 880 biler blev blitzet de to steder. Foto: Sydøstjyllands Politi

Bilister klager over fartkontrol: Politiet lagde en blitz-fælde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snyd, fidus og urimeligt er nogle af de ord, bilister bruger om at være blitzet ved en lastbilkontrol. De kunne ikke se skilte med 50 km/t på motorvejen.

Ejer Bavnehøj: Adskillige bilister blev i løbet af ugen blitzet ved en fartkontrol på motorvejen, men politiet sørgede ikke for at skilte ordentligt.

Det mener to bilister, som avisen har talt med.

Ved Ejer Bavnehøj-rastepladsen blev lastbiler ledt ind til en multikontrol af alt fra cabotagekørsel til, om de var for tungt lastede. I den forbindelse blev der ifølge politiet skiltet med 50 km/t og lavet automatisk hastighedskontrol (ATK).

- Der er virkelig mange, der er havnet i en fælde der. Jeg så ikke nogle 50 km/t-skilte, kun at fartgrænsen var slut. Alle tog farten af, fordi der skete så meget. Jeg tror, der har været skilte, men de var ikke synlige. Jeg så kun de store skilte med blink og truckkontrol, siger Tina Steiner.

Hun bor i Aarhus og arbejder i Vejle, og hun passerede rastepladsen, da hun var på vej hjem omkring kl. 15.30 torsdag.

880 blev blitzet på motorveje
De må være glade for alle de de penge, de har fået ind og alle de klip, det kan give.
Karsten Sørensen, bilist

Føler sig snydt

- Jeg har sendt en klage, for jeg plejer virkelig at overholde fartgrænsen. Man kunne jo se politiet, så der er ingen, der ville køre for hurtigt. Jeg tror, jeg kørte 65 km/t, siger Tina Steiner.

Hun føler sig snydt og mener, at politiet har fundet en fidus ved at lave fartkontrol for de bilister, der ikke skulle af motorvejen uden at skilte lige så godt som skiltene ind til lastbilkontrollen.

- Der er virkelig mange, der er havnet i en fælde der. Det er ærgerligt, for der er jo ingen problemer i at køre stile, siger Tina Steiner.

Senere samme eftermiddag kørte Karsten Sørensen fra Skanderborg samme vej.

- Der var myldretidstrafik, og en kolonne af lastbiler fyldte den inderste bane. Trafikken var nervøs, fordi der var så meget skiltning og der stod politirazzia flere steder. Der var masser at holde øje med, og ved afkørslen stod en politimand og hoppede rundt helt ude ved motorvejen. Hvis der var et skilt bagved lastbilerne, så kunne man ikke se det, siger Karsten Sørensen.

Han vurderer, at han kørte tæt på 70 km/t, da han blev blitzet.

Hele striben blitzet

- Lige da jeg kom forbi, hvor lastbilerne kørte ind, troede jeg stadig, at jeg måtte køre 80, som der stod på skiltene. Dem foran accelererede, det gjorde jeg også. Så ser jeg et 50 km/t skilt lige ud for mig, og 20 meter længere henne står kameraet. Bilerne foran og bagved kørte med samme hastighed, så vi må være blevet blitzet hele striben, siger Karsten Sørensen.

Han har sendt en klage til Sydøstjyllands Politi og til politiets klagemyndighed.

- Jeg opfatter ikke mig selv som fartsynder, og det er også dumt at køre for stærkt, når der står politi. Men det er urimeligt med det setup derude, man kunne jo ikke se noget som helst med alle de lastbiler, der skulle ind til højre, mener Karsten Sørensen.

Det var fredag eftermiddag ikke muligt at få en kommentar fra hverken Sydøstjyllands Politis kommunikationschef, Tungvognscenter Syds leder eller lederen af Hunde og Færdselsfdelingen i Sydøstjyllands Politi.