Bilist blitzet med 131 km/t ved Jeksendalskolen

Bilisterne i Hørning giver den gas på Jeksen Dalvej. Det viser en fartmåling i onsdags i forbindelse med politikontrol ved skolerne. Tæt på Jeksendalskolen blev to bilister snuppet med hhv. 131 km/t og 123 km/t på strækningen, hvor man må køre 60 km/t. Arkivfoto

Bilist blitzet med 131 km/t ved Jeksendalskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Automatisk trafikkontrol i forbindelse med skolestart afslørede, at der er pres på speederen på Jeksen Dalvej ved skolen. 37 bilister blev snuppet på seks timer. To kørte langt over 100 km/t.

Hørning: Bilister på Jeksen Dalvej i Hørning er ikke blege for at give den gas, selvom de kører på en skolevej.

Det viser en fartmåling i onsdags i forbindelse med politiets skolestarts-kontroller.

Tæt ved Jeksendalskolen blitzede en AKT-vogn en bilist med 131 km/t på strækningen, hvor man må køre 60 km/t.

Det fortæller fungerende vicepolitiinspektør Jesper Engelund, der er leder af færdselsafdelingen i Sydøstjyllands Politi.

Det koster en ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde på ca. 6500 kr., når man kører mere end dobbelt så stærkt som det tilladte.

En anden bilist blev snuppet med 123 km/t på samme strækning. Bilisten står til en betinget frakendelse af kørekortet og en bøde i størrelsesorden 6000 kr.

Alarmerende måling

I alt blev der blitzet 37 bilister på de ca. seks timer, ATK-vognen holdt på Jeksen Dalvej.

Da strækningen ikke er voldsomt befærdet, svarer det ifølge Jesper Engelund til, at mere end hver tiende kørte for hurtigt den dag.

- På kredsplan ligger gennemsnittet af hastighedsovertrædelser på under fem pct. Her er det 10 pct., og det er det samme mønster, vi ser, hver gang, vi er der. Det har ikke ændret sig, og det er for mange, siger Jesper Engelund, der ikke mindst er forarget over de to bilister, der blæste speederen langt over 100 km/t.

- Det er alarmerende, og det er frygteligt. Men vi oplever det jo desværre en gang imellem, at folk kører meget stærkt på de veje, vi måler. Nogle gange ser vi folk, der kører over 200 km/t, og det er ikke på motorvejen, vi oplever det, siger Jesper Engelund.

Hvad angår bilisterne i Hørning, kan de godt forvente nyt besøg:

- Vi har været der før, og vi kommer der igen, lover Jesper Engelund.

Bilist blitzet med 131 km/t ved Jeksendalskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce