Beboer er tiltalt for kvælertag på ansat efter busvask

En retssag mod en udenlandsk beboer på Sølund er ikke en enkel sag. Arkivfoto

Beboer er tiltalt for kvælertag på ansat efter busvask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboer er tiltalt for at tage kvælertag på ansat og slå ham med en knytnæve. Ifølge mandens forsvarer opfatter den tiltalte sig selv som ansat på Sølund og ikke som beboer.

Skanderborg: Da en pædagog og en beboer på Sølund den sidste tirsdag i august gik i gang med at vaske en bus sammen, gik det helt galt. De havnede i klammeri på jorden, og beboeren blev efterfølgende tiltalt for at have sprøjtet vand på den ansatte samt taget kvælertag og for at have slået medarbejderen. Det er ekstra alvorligt, da pædagogen er i offentlig tjeneste.

Foruden pædagogen og beboeren var der et enkelt vidne i sagen, der kom for retten i Horsens fredag. Selv om forklaringerne ikke stemte helt overens, plejer den slags voldssager at være overstået i løbet af en enkelt dag i retten.

Men når den tiltalte er en Sølund-beboer med udenlandsk baggrund, som har fået afslag på asyl og i stedet er i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse, ser sagen anderledes ud. Derfor blev sagen udsat, uden at retten tog stilling til, om den tiltalte er skyldig.

Kompliceret sag
Inden næste retsmøde i sagen mod en beboer på Sølund, skal der laves en personundersøgelse, som formentlig vil anbefale at få lavet en mentalundersøgelse.Sølund har selv lavet en rapport om manden. Hvis Kriminalforsorgen tillader det, kan den erstatte en mentalundersøgelse, som tager et halvt år eller mere at lave. Undersøgelsen kan f.eks. føre til, at dommen i en sag som denne bliver en foranstaltningsdom, f.eks. at den dømte skal tage ophold på en egnet institution i et vist antal år.

Sagen har allerede været til udtalelse i Udlændingestyrelsen, og der skal den formentlig forbi igen sammen med undersøgelsen, inden sagen skal for retten.

Lige nu har den tiltalte en midlertidig opholdstilladelse efter § 7 i Udlændingeloven, der kan gives, hvis personen "ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf".

Nægtede sig skyldig

Den tiltalte og nægtede sig via sin advokat skyldig. Anklageren i sagen gik i første omgang efter en fængselsstraf og en udvisning.

Den 24-årige tiltalte forklarede sig via en tolk i retten, omend det var en omstændelig proces, da han ikke holdt sig til at svare på anklagerens spørgsmål. Han fik dog givet sin version af, hvad der skete 29. august om formiddagen.

- Jeg plejer at arbejde hver dag. Vi skulle vaske en bus, og han havde en spand vand, som han kylede på mig. Han var lige pludselig blevet sur og sagde "Jeg slår dig ihjel". Vi tog fat i hinanden, faldt og rullede rundt. Jeg tog fat i hans hals, og han tog fat i min, og jeg var ved at blive kvalt. Det endte med, jeg skubbede ham tilbage, og han blev sur og gik, fortalte den tiltalte.

Pædagog: Jeg blev overfaldet

Forklaringen fra den forurettede var helt modsat.

- Han begyndte at skælde ud, og jeg forsøgte at få ham til at falde til ro. Han begyndte at sprøjte på mig med en højtryksspuler på to meters afstand. Jeg tog mine briller af, og så kastede han sig over mig. Han tog kvælertag med én arm, og jeg faldt ned på maven. Han trykkede og pressede under min hals, og jeg kunne med nød og næppe få vejret. Så slap han mig og boksede mig i nakken, og jeg stak af, forklarede pædagogen.

I et hus lige ved siden af var der nogle beboere og to ansatte, som befandt sig på en terrasse.

- Jeg var to-tre meter væk og så pædagogen blive overmandet og smidt ned i jorden. Han tog fat i kraven, vist bagfra, og bankede ham ned i jorden, fortalte pædagogen, der havde set noget af episoden fra nabohuset.

Forsvareren bad retten om at udsætte sagen, indtil der bl.a. ligger en mentalundersøgelse og en ny udtalelse fra Udlændingestyrelsen.

- Objektivt set er min klient beboer. Men han opfatter nok sig selv som ansat og den forurettede som sin kollega. Hans selvopfattelse kan have indflydelse på skyldspørgsmålet, mente forsvareren.

Retten ville ikke udelukke, at der kan dukke noget op, som kan få indflydelse på spørgsmålet om skyld, og derfor blev sagen udsat.

Beboer er tiltalt for kvælertag på ansat efter busvask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce