Anmeldelser om løsnede hjulbolte tikker stadig ind

En kvinde fra Fakse, en mand fra Køge og en kvinde fra Holbæk anmeldte onsdag, at de havde fået løsnet hjulbolte på deres biler.

Anmeldelser om løsnede hjulbolte tikker stadig ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To kvinder og en mand fra forskellige byer har fået løsnet deres hjulbolte. Ingen er kommet til skade.

Der kommer stadig anmeldelser ind om løsnede hjulbolte på biler. Hos Midt- og Vestsjællands Politi fik de onsdag tre nye anmeldelser.

Det fortæller kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard hos Midt- og Vestsjællands Politi torsdag.

- Vi får stadigvæk løbende anmeldelser om løsnede hjulbolte. Det er typisk bilister, som registrerer en underlig lyd ved deres bil.

- Og når de så efterfølgende kontrollerer hjulene, så kan de se, at en eller flere hjulbolte - og måske også på flere hjul - er blevet løsnet, siger han.

En kvinde fra Fakse, en mand fra Køge og en kvinde fra Holbæk anmeldte onsdag, at de havde fået løsnet hjulbolte på deres biler.

Dermed er politikredsen oppe på omkring 46 anmeldelser.

Kredsen er ikke den eneste, der er ramt. Landet over har der været anmeldelser om løsnede hjulbolte.

Tirsdag kom det frem, at der i alt er 243 anmeldelser landet over ifølge tal fra Rigspolitiet.

Der er ikke endnu nogen personer, hvis hjulbolte har været løsnet, som er kommet til skade. Men politiet ser meget alvorligt på det.

- Vi registrerer det som overtrædelse af straffeloven, idet gerningsmanden bringer andres liv og førlighed i fare. Så det er en ganske alvorlig forbrydelse, siger han.

Politiet behandler det som en overtrædelse af straffelovens paragraf 252, som handler om på hensynsløs måde at bringe andres liv eller førlighed i fare.

Den første anmeldelse om løsnede hjulbolte modtog Midt- og Vestsjællands Politi 17. marts, har politiet tidligere oplyst.

Der er endnu ikke nogen gerningsmand eller -mænd, der er blevet anholdt. Til at begynde med var teorien, at det var én gerningsmand, som var på spil.

Men som anmeldelserne har udviklet sig, begynder politiet ifølge Martin Bjerregaard at hælde til, at det kan være nogen, som kopierer hinanden.

- I starten da vi fik de her anmeldelser var det typisk fra et snævert geografisk område, så derfor troede vi, at det var én mands værk.

- Men som tiden er gået, hvor anmeldelserne kommer fra flere byer, flere steder på Sjælland og har bredt sig lidt til Fyn og Jylland, så må vi nok anse det for, at der er flere, der har fundet på at løsne hjulbolte på bilerne, siger kommunikationsmedarbejderen.

Anmeldelser om løsnede hjulbolte tikker stadig ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce