Aakær Gods anker dommen

Aakær Gods anker dommen, der frifandt Ib Salomon for ærekrænkelser mod godset og godsejer Johan Koed-Jørgensen. Arkivfoto: Lars Juul

Aakær Gods anker dommen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan ikke være rigtigt, at man må beskylde en person for ulovligheder uden dokumentation, mener advokaten for Johan Koed-Jørgensen.

Odder: Der skal skrives endnu et kapitel i dombogen om sagen Aakær Gods og godsejer Johan Koed-Jørgensen versus Danmarks Naturfredningsforening i Odder og Ib Salomon. I første kapitel blev Ib Salomon frifundet.

- Vi anker dommen. Den siger, at man gerne må beskylde en landmand for ulovligheder uden at have dokumentation for det. Skal man som borger og erhvervsmand tåle, at man kan gøre det for at køre sig egen politiske agenda?

- Det generer mig, at du bare kan prikke til en bestemt mand og en bestemt virksomhed. Om det er rimeligt, må læserne vurdere. Vi vil have prøvet af, om man skal have sådan en retspraksis, siger Anker Laden-Andersen, der er advokat for Aakær Gods.

Dommen blev afsagt tirsdag, og Anker Laden-Andersen er ikke tilfreds med den.

- Ib Salomon sagde i retten, han ikke var bekendt med, at godset havde handlet ulovligt, eller der var noget at kritisere på den lovlige drift. Det principielle er, at vi godt vil have prøvet af, hvor meget man skal finde sig i som borger. Aakær er et gods, som folk i landbruget valfarter til for at se, og det er en af de største turistattraktioner, siger Anker Laden-Andersen.

Det principielle er, at vi godt vil have prøvet af, hvor meget man skal finde sig i som borger.
Anker Laden-Andersen, advokat for Aakær Gods

DN: Dommen er prisværdigt klar

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Odder, Ib Salomon, forstår ikke, at modparten anker dommen.

- Hvis de vil spilde yderligere penge og tid, så er det da ok. Jeg er lettet over dommen og glad for den. Det er en prisværdig klar dom, der er ingen slinger i valsen. Det er det rigtige udfald, for der har aldrig været fugls føde på den her sag, mener Ib Salomon.

Han har fået en del reaktioner på afgørelsen.

-Det vælter ind med kommentarer på Facebook, og det er ikke just kærlighedserklæringer til Aakær Gods, skal jeg hilse og sige. Det er spild af retssystemet, at det skal bruge yderligere tid på så tynd en sag. De taber den med et brag. Det her handler alene om at intimidere DN. Det er ren chikane, siger Ib Salomon.

Aakær Gods anker dommen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce