34-årig idømt forvaring for at kaste håndgranat mod rockerborg

13. december 2016 cyklede en mand forbi Black Armys klubhus i Herning. Her trak han en split på en håndgranat og kastede den mod klubhuset. Heldigvis kom ingen til skade, men manden idømmes forvaring i Retten i Herning. (Arkivfoto).

34-årig idømt forvaring for at kaste håndgranat mod rockerborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En cyklende mand kastede en håndgranat mod en rockerborg i Herning. Byret idømmer ham forvaring igen.

Utilfredshed med grupperingen Black Army fik i december 2016 en 34-årig mand til at cykle forbi bandens klubhus i Herning, hvor han kastede en håndgranat mod bygningen.

Håndgranaten indeholdt ifølge anklagen 3000 stålkugler, og eksplosionen skadede biler og bygninger op til 55 meter væk.

Onsdag har Retten i Herning idømt Miki Toth forvaring. Det oplyser anklager i sagen Lise Hebsgaard.

Toth kendes skyldig i forsætlig fareforvoldelse. Handlingen var egnet til at fremkalde nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Manden har ikke nogen relation til bander, men han har tidligere forklaret, at han var utilfreds med bandens tilstedeværelse i Herning.

- Jeg var træt af, at Black Army var i Herning. De hærgede og delte dummebøder ud. Jeg var forarget over det, har han ifølge Herning Folkeblad sagt.

Ingen kom til skade ved kastet. Men granaten var dræbende på 16 til 18 meters afstand, kom retten tidligere frem til.

Manden har selv forklaret, at han kom cyklende hen til klubhuset.

- Jeg holder stille for at sikre mig, at der ikke er folk i nærheden. Jeg hiver splitten, smider håndgranaten og cykler ned mod slagteriet for at komme i sikkerhed, lød hans forklaring i marts ifølge Herning Folkeblad.

Foruden kastet er han dømt for at stå bag et skyderi og en række forhold om våben og stoffer.

Det er anden gang, at manden idømmes forvaring for denne forbrydelse. Retten i Herning fældede allerede i marts 2018 dom over Miki Toth med samme resultat.

Sagen måtte dog gå om, da en dommer blev erklæret inhabil.

Den ene dommer havde nemlig tidligere i sagsforløbet besluttet, at mandens varetægtsfængsling skulle forlænges, da der var "særlig bestyrket mistanke" om, at han var skyldig i at have fremkaldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

Når en dommer har foretaget den vurdering, kan den samme dommer ifølge retsplejeloven ikke være med til at afgøre tiltaltes skyld i retten.

Manden har anket onsdagens dom på stedet, fortæller Lise Hebsgaard.

34-årig idømt forvaring for at kaste håndgranat mod rockerborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce