Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Over 40 foreninger får del i millionpulje til frivillige

Frivillighuset i Hedensted er blandt modtagerne af støtte fra puljen til frivilligt socialt arbejde. Arkivfoto

Over 40 foreninger får del i millionpulje til frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted - Udvalget for fritid og fællesskab har netop fordelt de såkaldte paragraf 18-midlerne for 2017 - en pulje penge, som byrådet i Hedensted Kommune i overensstemmelse med servicelovens paragraf 18 har afsat til frivillig socialt arbejde.

I alt har 47 foreninger ansøgt om puljemidler, der svarer til 1.546.975 kr.

42 ansøgere er godkendt, og 1.404.975 kr. af de i alt 1.496.000 kr., 2017-puljen lyder på, er nu fordelt.

Frivillighuset i Hedensted har modtaget det største beløb, 350.800 kr., og er dermed den forening, der modtager det største beløb.

Det er efterfulgt af Juelsminde Frivilligcenter, der har fået tildelt 132.500 kr.Det er dog ikke alle ansøgere, der har fået bevilget økonomiske midler.

Afslag til fem

Fem ansøgninger har fået afslag.

- Det har været nogle fine ansøgninger, vi i udvalget har modtaget, og jeg har stor respekt for det frivillige arbejde, der bliver ydet rundt i kommunen. Men i enkelte tilfælde, i år fem, har vi ikke af lovgivningsmæssige grunde kunnet bevilge et tilskud. Det drejer sig primært om tilskud til landsdækkende foreninger, fortæller formand for udvalget for fritid og fællesskab, Liselotte Hillestrøm (S).

Overført fra 2016

Liselotte Hillestrøm forklarer, at udvalget har kunnet overføre 136.000 kr. fra 2016-puljen til 2017-puljen.

- Vi har således disponeret over 1.632.000 kr. Derudover er der afsat 100.000 kr. til projekt Homestart, der fra børn- og familie-udvalget også modtager 256.500 kr. Pengene gives primært til aflønning af en halvtidsmedarbejder, der er ansat af organisationen Homestart, forklarer hun.

I omegnen af 70.000 kr. fra 2017-puljen vil blive lagt i Initiativpuljen, fortæller udvalgsformanden.

Det er en pulje, som Hedensted Kommune i samråd med foreningerne har besluttet at oprette til gavn for de foreningstiltag, der måtte opstå i løbet af året.

- Det er rart for foreningerne, at der eksisterer en pulje, som de kan ansøge om økonomiske midler fra - også i løbet af året, siger Liselotte Hillestrøm.

Alle ansøgere vil i løbet af december modtage skriftlig besked om deres tilskud eller afslag.