Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Macron præsenterer sin nye franske regering onsdag

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ventes at præsentere sin nye regering onsdag.

Macron præsenterer sin nye franske regering onsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frankrigs regering er formelt gået af, men ventes at genopstå onsdag. En enkelt, udskældt minister er gået.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og hans premierminister, Edouard Philippe, vil onsdag aften præsentere den nye franske regering.

Det oplyser Élysée-palæet i kølvandet på den klare valgsejr for Macrons parti, La République En Marche (LREM), ved søndagens valg til den franske nationalforsamling.

Mandag indgav Edouard Philippe - som traditionen foreskriver i Frankrig - sin afskedsbegæring. Han blev med det samme genudnævnt og fik til opgave af præsidenten at danne en ny regering.

Tidligere på dagen forudså regeringstalsmand Christophe Castaner, at der vil komme en regeringsrokade, som "formentlig ikke bliver særlig stor, en teknisk rokade".

Franske medier skriver dog, at Richard Ferrand, der er en skandaleramt minister for territorial sammenhæng, forlader regeringen. Han skal i stedet være partiets gruppeformand i parlamentet.

Han har været under stor kritik for tidligere forretningsaktiviteter, som indebærer en interessekonflikt.

Ferrand er under indledende efterforskning for angiveligt at favorisere sin kone i en lukrativ ejendomshandel, skriver nyhedsbureauet AFP.

Selv afviser han at have gjort noget galt, men han er gået med til at træde tilbage fra sin ministerpost, oplyser kilder fra hans bagland til AFP.

Ved anden runde af parlamentsvalget søndag sikrede LREM og alliancepartneren MoDem sig tilsammen 350 af de 577 pladser i parlamentet.

Macrons midterparti sidder alene på 308 pladser og har dermed selv flertal til at gennemføre de reformer, den nye præsident har varslet.