Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fransk politi finder eksplosiver i lejlighed og anholder to


Fransk politi finder eksplosiver i lejlighed og anholder to

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er fundet eksplosiver, gasflasker og kemikalier i en lejlighed i en forstad til Paris, oplyser politiet.

Fransk politi har onsdag fundet hjemmelavede eksplosiver i en lejlighed i parisforstaden Villejuif, siger kilder ifølge AFP.

Villejuif ligger i det sydlige Paris omkring otte kilometer fra centrum.

Området omkring lejligheden er afspærret, beretter franske medier.

Lejeren af lejligheden er anholdt. Det samme er en af hans venner. Mændene er 36 og 47 år gamle.

Politiet har fundet eksplosiver af typen TATP, gasflasker, ledninger, loddejern og kemikalier i lejligheden. Det skriver RMC og BFMTV.

Ifølge AFP blev også papirer med arabisk skrift på fundet i lejligheden.

Politiet blev opmærksom på lejligheden, efter at en mand, der arbejder i boligblokken, havde henvendt sig, da han havde set nogle mistænkelige genstande, fortæller politiet i Paris ifølge AFP.

En antiterrorenhed har åbnet en undersøgelse i forbindelse med sagen, fortæller kilder tæt på ifølge AFP.

Frankrigs indenrigsminister, Gérard Collomb, har rost manden, der tippede politiet, for sin "borgerlige refleks".

Frankrig har været i undtagelsestilstand siden Islamisk Stat angreb Paris i november 2015, hvor 130 mennesker blev dræbt.