Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skanderborg gør stort transferscoop

Den tidligere landsholdsspiller og nuværende KIF Kolding København-spiller, Kasper Irming, vender hjem til Skanderborg. Arkivfoto

Skanderborg gør stort transferscoop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

håndbold - Skanderborg Håndbold kunne tirsdag præsentere en markant forstærkning til holdkortet. Kasper Irming bytter nemlig KIF Kolding København ud med Skanderborg fra næste sæson.

Den venstrehåndede højre back har fået en kontrakt gældende for to sæsoner, hvilket glæder Skanderborg Håndbolds sportschef, Torben Væve.

- Det er en kæmpe stor dag for Skanderborg i dag. En spiller som Kasper Irming er vi under normale omstændigheder ikke i nærheden af at kunne aflønne, men det handler jo om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Vi kom i dialog med Kasper Irming på baggrund af at han gerne ville have mulighed for at lave andet end kun håndbold i sin hverdag og have mulighed for at begynde at tænke på sin efterfølgende erhvervskarriere også. Den mulighed er der i Skanderborg, da stort set hele holdet jo studerer ved siden af håndbolden, så på den front passede Skanderborg godt til de planer.

Kasper har tidligere spillet i klubben, men skiftede væk fra klubben allerede som 14-årig. I dag er han 30 år, og den nye profil er en markant forstækning i Torben Væves optik.

- Det bliver en markant styrkelse af vores hold på højre back, hvor vi de seneste to sæsoner har været alvorligt handicappet af, at Jonas Langerhuus kom alvorligt skadet til klubben. Det bliver en markant andet situation nu med Kasper Irming på en af pladserne på højre back, og det vil give trænerteamet en masse nye muligheder i den offensive del af spillet, siger han.

Kasper Irming får trøjenummer to.